Gedser Fuglestation Blog
Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
Blikket fortæller alt
Ja, dette blink siger alt om dagens resultater.
Tror det er første gang jeg har åbnet net i regnvejr, men dette var tilfældet i morges en time før solopgang. Havde dog tjekket radaren, og der lå blot en lille gul byge over os, som ville drage over os ret hurtigt - og det gjorde den også, endda inden jeg var færdig med netopsætningen. Blæsten var dog heller ikke en hjælp, og kun 141 netmeter kunne stå. Se resultaterne herunder, så behøver jeg vist heller ikke sige meget mere om dagens mærkning!
Today’s total:
Gærdesanger / Lesser Whitethroat - 4 / and 1 recapture
Munk / Eurasian Blackcap - 0 / and 2 recaptures
Gransanger / Common Chiffchaff - 0 / and 1 recapture
Total: 4 new ringed and 4 recaptures
Hele formiddagen var arbejdere i fuld gang med at flytte brønden, og der var en masse larm fra maskiner og folk. Vi fik dog slappet af i dette blæsevejr, og en lille tur til odden hen på eftermiddagen gav et fint ternetræk af split, hav og fjord. 2 store præstekraver, 2 strandskader, en småspove og 11 alm ryler skulle også sydpå, og ellers kan nævnes lidt gang i både sortand og ederfugl. Vi venter stadigvæk på sæsonens første alm kjove.
I morgen ser igen blæsende ud med 12 m/s fra vest, så det ser ikke ud til vi bryder denne sorte juli. Lige nu er dette den dårligste juli måned med 211 ringmærket fugle på GFU, og vi skal mærke 70 fugle mere de næste 3 dage, for ikke at slå rekorden på den dårligste juli nogensinde. Lige nu er det 2015 der har rekorden for den dårligste siden opstart i 2001, og de fik i 2015 278 ringmærket fugle hele juli den absolut dårligstei. Virkelig en sløv måned vi har gang I i år, og vi venter stadigvæk med det første push. Det bliver nok første i august med vejrudsigten for den næste par dage desværre!!
Kan vi være vi bliver positivt overrasket?
de gladeste hilsner,
Anton