Gedser Fuglestation Blog
Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
Se indlæg fra måned: jan. (1)feb. (9)mar. (31)apr. (30)maj (31)juni (20)juli (19)aug. (31)sept. (30)okt. (31)nov. (30)dec. (8)
12 arter på 15 ringmærkninger
Når jeg ikke kan prale af en masse ringmærkede fugle, må jeg jo finde på noget andet.
Og så synes jeg faktisk, der har været et imponerende antal forskellige arter i forhold til det antal, jeg har sat ring på i dag.
Ungfuglene har igen domineret fuldstændigt, så jeg vil gerne vise fire af dem her.
Husrødstjert
Havesanger
Tornsanger
Sortstrubet Bynkefugl
Dagens ringmærkninger med aflæsninger i parentes:
Landsvale / Barn Swallow 1 (0)
Husrødstjert / Black Redstart 1 (0)
Sortstrubet Bynkefugl / Stonechat 1 (0)
Kærsanger / Marsh Warbler 2 (1)
Gulbug / Icterine Warbler 1 (2)
Gærdesanger / Lesser Whitethroat 1 (0)
Tornsanger / Common Whitethroat 3 (3)
Havesanger / Garden Warbler 1 (0)
Munk / Blackcap 1 (0)
Gransanger / Chiffchaff 1 (0)
Løvsanger / Willow Warbler 1 (0)
Tornirisk / Linnet 1 (0)
Dagens total 15 (6)
Efter afsluttet ringmærkning tjekkede jeg de ubrugte net ved søen. Det var godt for denne guldsmed, som var kommet til at sidde fast i det ene net.
Stor Kejserguldsmed
Det var heldigvis kun en enkelt tråd, der var kommet rundt om den ene vinge, så den slap heldigt fra oplevelsen. Da jeg havde befriet den, bed den mig i fingeren som tak for hjælpen. :)
Der er masser af blomster på engen omkring søen, og så er der selvfølgelig også sommerfugle. Jeg vil slutte af med et foto af en af de smukke blå.
Almindelig Blåfugl
Stille start på efterårssæsonen
Det har været et fantastisk vejr med blå himmel, 15-17 grader og en vindstyrke på 1-6 m/s fra nordvest drejende til vest. Jeg synes, det har været perfekt ringmærkningsvejr, men der var bare lige den hage ved det, at fuglene svigtede mig.
Der var kun to fugle på første runde, men allerede på anden runde var der ni fugle, så det så ud til at gå den rigtige vej. Men resten af tiden var der adskillige tomme runder, og kun af og til en fugl eller to.
Så er 5 timer og 45 minutter altså lang tid, men jeg fik min motion, og det er jo også en god ting.
Det er alligevel sjovt at se, hvordan tingene ændrer sig fra dag til dag. Mine to første dage har givet flest Tornsanger, Gulbug, Gransanger og Tornirisk, og langt hovedparten har været ungfugle.
I dag har der slet ikke været Tornsanger og Tornirisk, og der var kun en enkelt Gransanger. I stedet er der kommet Rør- og Kærsanger til, og blandt Gulbugene i dag var 75% voksne fugle.
Jeg havde besøg af en enkelt Gærdesanger i dag. Den havde ring på venstre ben, og så tænker jeg altid, at det måske kan være en af mine egne, for de fleste sætter ringen på fuglens højre ben.
Det viste sig at være rigtigt. Jeg ringmærkede den som 2K-fugl den 24. april 2020. Den er siden blevet aflæst her på fuglestationen ti gange i 2020, og jeg kan se i databasen, at den også har ynglet her sidste år.
Aflæsningen i dag var den tiende i 2021, og fuglen havde rugeplet, som indikerer, at hun nok har gang i andet kuld i år. Det er ikke så sært, at hun ser lidt slidt og forpjusket ud.
Omtrent da jeg skulle til at lukke nettene, kom Hans herud med en ung Tårnfalk, som havde siddet for sig selv i Gedesby siden i går. Den var meget afkræftet og radmager, så Hans ringede til vildtplejestationen i Vaabensted og aftalte, at jeg kunne komme og aflevere den.
Jeg er for nyligt selv blevet ringmærker på en ret ny vildtplejestation hjemme i Midtjylland, så det var spændende at se denne vildtplejestation og få en snak med indehaveren.
Jeg tænkte desværre ikke på at tage billeder til bloggen.
Dagens ringmærkninger med aflæsninger i parentes:
Solsort / Blackbird 1 (0)
Kærsanger / Marsh Warbler 4 (0)
Rørsanger / Reed Warbler 1 (0)
Gulbug / Icterine Warbler 6 (2)
Gærdesanger / Lesser Whitethroat 0 (1)
Gransanger / Chiffchaff 1 (0)
Sumpmejse / Marsh Tit 0 (1)
Skovspurv / Tree Sparrow 1 (0)
Dagens total 14 (4)
Børn, børn og atter børn
Vejrmæssigt blev det en dejlig dag, hvor vinden ikke blev så kraftig, som vejrudsigten i går stillede i udsigt. Dagen startede fuldstændig overskyet, og skyerne var mørke, men det klarede op og blev til en solskinsdag med en dejlig arbejdstemperatur på 15-18 grader.
Som overskriften antyder, blev det endnu en dag med masser af ungfugle som f.eks. denne søde Skovspurv:
Men dagens overraskelse var alligevel de tre unge Landsvaler, som helt usædvanligt kom ned i en højde, hvor de ramte vores net. Den ene havde allerede ring på, og det viste sig, at Jesper Brinkmann havde ringmærket den som redeunge den 7. juli.
Jeg kan ikke vise et billede af hele fuglen, for man må ikke holde en svale i benene alene, som vi gør med de fleste fugle. Svalens korte, spinkle ben i kombination med dens lange kraftige vinger ville kunne skade den, hvis vi gjorde det. Derfor holder jeg om både vinger, ben og hale.
Dagens ringmærkninger med aflæsninger i parentes:
Landsvale / Barn Swallow 2 (1)
Jernspurv / Dunnock 1 (0)
Gulbug / Icterine Warbler 2 (1)
Gærdesanger / Lesser Whitethroat 2 (0)
Tornsanger / Common Whitethroat 4 (1)
Gransanger / Chiffchaff 3 (1)
Sumpmejse / Marsh Tit 0 (1)
Musvit / Great Tit 0 (2)
Skovspurv / Tree Sparrow 1 (0)
Tornirisk / Linnet 5 (0)
Dagens total 20 (7)
Livet på fuglestationen er dog ikke kun fugle. I aftes fik jeg billede af en råbuk, der gik lige udenfor huset og nippede blade af buskene.
Sød ser den ud, men den er ikke så velkommen, for det giver et kæmpestort hul i nettet, hvis den springer igennem det.
Den slags skade gør en snog ikke. Jeg mødte to af slagsen i dag ved den lille sø, som fuglestationen etablerede ude på engen for nogle år siden. Der lå de på bredden og nød varmen fra solens stråler.
Den ene stak hurtigt af, men jeg nåede at få billede af den anden.
Opvarmning til efterårssæsonen
Det er mere end et år siden, jeg sidst var på GFU, så det er dejligt at være tilbage. Det var en usædvanligt lang tur herover i går, for motorvejen over Fyn var nærmest én lang kø.
Det blev sent, før jeg var fremme og havde fået mig installeret, så dagen i dag blev ikke en standarddag, men en opvarmning til sæsonen starter på tirsdag.
Til gengæld kunne jeg lige kaste et blik på solnedgangen, før jeg gik i seng i går.
Nettene var først åbne fra kl. 6, men alligevel fik jeg da lidt ringmærket. De unge fugle fra i år dominerede fuldstændigt - kun to voksne fugle lagde vejen forbi.
Her er det en af de unge Tornsangere, og jeg skal da love for, at den ser overlegen ud over den flotte ring, den lige har fået på benet.
Dagens ringmærkninger med aflæsninger i parentes:
Solsort / Blackbird 0 (1)
Gulbug / Icterine Warbler 4 (1)
Gærdesanger / Lesser Whitethroat 0 (1)
Tornsanger / Common Whitethroat 5 (0)
Gransanger / Chiffchaff 2 (0)
Tornirisk / Linnet 1 (0)
Dagens total 12 (3)
Overraskelse på sidste-dagen
Så blev det sidste morgen i denne omgang for Lærke og jeg. Vi stod op til dejligt vejr og sang fra karmindompap i haven.
Ligesom de andre dage var der ikke så mange fugle, der gik i nettene i de første timer, men nede ved søen fangede et andet dyr opmærksomheden. Efter en lille spurt kunne jeg fange den kun 2. snog jeg ser i Gedser på 15 år. I følge de lokale er der dog kommet en del flere snoge de senere år, og Hans så også en nede ved søen i sidste uge.
På næste runde sad en dompap og sang i haven sammen med karmindompapen, og i F3 fik jeg en dejlig overraskelse da der sad en gammel hun og en årsunge af lille korsnæb. Det er første gang jeg fanger denne art og det var underligt at fange dem efter hverken at have set eller hørt nogle over odden de dage vi har været her.
Ved middagstid begyndte vi at pakke nettene sammen, men i de sidste net havde en god flok stære taget ophold, så vi endte med at komme lidt senere afsted end vi havde regnet med. Blandt de 11 fangede stære var der en med ring. Det var en Hans havde mærket i en af sine redekasser inde i Gedser by.
I alt blev det til 98 mærkninger og 35 aflæsninger af 24 arter på de 4 dage vi har været her. Det tyder på en udemærket ynglesæson for flere arter, men der virkede til at være meget få torn og gærdesanger. Og så var det underligt at der ikke var en eneste acro-sanger nogen af dagene!
Tak for denne gang og forhåbentligt på snarligt gensyn!
Jesper og Lærke
Dagens mærkninger: aflæsninger i parentes
Jernspurv/Dunnock 1 (1)
Gulbug/Icterine Warbler 3 (1)
Gærdesanger/Lesser Whitethroat 1
Tornsanger/Common Whitethroat 2
Sydlig gransanger/Common Chiffchaff 3 (1)
Stær/Common Starling 10 (1)
Grønirisk/European Greenfinch 1
Stillits/European Goldfinch 2
Tornirisk/Common Linnet 1
Lille korsnæb/Red Crossbill 2
Gulspurv/Yellowhammer 1
I alt/Total 27 (4)
Trækket måske igang
Stod op til endnu en dejlig morgen i Gedser, på trods af det trælse nederlag ved EM igår aftes. Dagens første fugl i nettet var gårdsdagens husrødstjert, så det lovede godt for dagen.
På de næste 4 runder fangede jeg dog kun 1 fugl, så det tydede ikke på, at der var gang i trækket. Op ad morgenen sad der dog en karmindompap og sang lystigt i haven, men i nettet ville den ikke. Op ad formiddagen kom der også en del nye fugle til haven bl.a. dagens 2. husrødstjert, 2 rødstjerter og en korttået træløber. Så selvom der måske endnu ikke er gang i trækket, så er de lokale fugle i hvert fald begyndt at rykke rundt.
Årets første lille regnspove trak mod syd om aftenen imens vi fik ringmærket lidt flere bysvaler. Dagens mærkningstotal endte på 23 mærkede, hvilket er ganske udemærket i starten af juli.
Imorgen bliver vores sidste dag på stationen i denne omgang, så håbet om en flodsanger i nettet lever lidt endnu:)
Lærke og Jesper
Træksæsonen er endnu ikke startet
Idag stod vi op til helt overskyet vejr med lidt rigeligt vind. Ude fra søen på engen lettede en svaleklire, så det gav håb om lidt tiltræk af fugle. Det viste sig dog hurtigt at det ikke var tilfældet, da der kun var få fugle på hver netrunde og næsten lige så mange aflæsninger som mærkninger.
Som dagen skred frem blev det dog til en landsvale samt en nyudfløjet unge af rødstjert der gæstede ringmærkningslabbet, så lidt nyt var der alligevel kommet til haven. Og da nettene blev lukket hoppede en ung husrødstjert rundt oven på ringmærkningsskuret.
Over middag smuttede vi en tur i krokodille-zoo og så alle de fine dyr deroppe. Da vi kom hjem igen besluttede vi at mærke lidt svaleunger. Det blev blandt andet til 10 bysvaler - det lyder måske ikke af meget, men indtil idag var der kun mærket 57 bysvaler på stationen gennem alle årene, så det er ikke en art vi ringmærker mange af.
Imorgen håber vi at trækket er startet, så den flod eller savisanger, jeg har bestilt, hænger i nettet:)
Lærke og Jesper
Nye folk på stationen . . . .
Første mærkning i juli
I disse dage har jeg besøg af mit 10-årige barnebarn Bastian, som holder rigtig meget af naturen. Derfor var det oplagt, at vi tog nogle timers ringmærkning på fuglestationen.
Vi startede først op med alle net åbne fra ca. 07.15, så jeg havde kun sat næsen op efter et par ganske få stykker. Men der var faktisk fugle på alle netrunder (hver halve time). Først på lukkerunden, der startede 10.15, var der ingen fugle.
Bastian med en tornsanger
Det blev til 9 mærkninger og et par aflæsninger af egne fugle, så det var da helt fint - osse at have dejligt selskab af Bastian. Det var noget blæsende, op til 11 m/s fra vest, men uden nedbør.
2 af fuglene var årsunger, og resten var voksne fugle med rugeplet, så efterårstrækket af småfuglene er ikke begyndt endnu.
Fra tirsdag i næste uge kommer Jesper Brinkmann med sin datter Lærke på stationen nogle dage med mærkning af fugle.
Dagens ringmærkede fugle:
Gulbug, Icterine Warbler 2
Jernspurv, Dunnock 2
Hvid vipstjert, White Wagtail 2
Tornsanger, Common Whitethroat 1
Musvit, Great Tit 1
Gransanger, Chiffchaff 1
Solsort, Blackbird aflæsning/recapture 1
Gærdesanger, Lesse Whitethroat 1 aflæsning/recapture 1