Gedser Fuglestation Blog
Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
Regn og kulde
Morgenens regnbyger over Gedser ødelagde desværre vores mulighed for at gennemføre en standard mærkningsdag. Vi startede med en times forsinkelse, men måtte ved 8-tiden erkende, at nu gik den ikke længere, så vi indstillede herefter fangsten. Fugle var der i det hele taget ikke ret mange af i haven, så vi måtte tage til takke med de 13 nymærkninger det blev til.
Når regndråberne hænger som perler i nettet, er det på tide at finde noget andet at beskæftige sig med.
Det bliver vist en dag med administrativt arbejde (datatjek af indtastede ringmærkninger = kedeligt, men nødvendigt.