Vejret blev næsten, som meteorologerne havde forudsagt, og det var ikke godt. Mange beretninger fra folk, som har været på lejre ved verdens store træksteder, handler ligeså meget om privilegiet ved at opleve fantastisk natur og mødet mellem mennesker med den samme passion.

Sådan er det også på vores fuglestationer.

Onsdag morgen var som forventet mørk, fugtig og tåget. Efter nogle dage med klar himmel og månelys at finde vej i fra stationen ud til spidsen, var der noget magisk over engen og træernes slørede silhuetter. Stilheden uden vind og bølger.

Robert gik rundt i mørket og åbnede nogle net, mens jeg talte næsten ingenting over vandet. Efter tre af de obligatoriske fem timer gled tågen næsten ubemærket over i regn fra den front, der hele morgenen havde bevæget sig mod nordøst hen over radarappen på mobiltelefonen, og sådan fortsatte det hele eftermiddagen med.

Heldigvis var der så lidt underholdning omkring observationsposten af småfugle, som ikke trak i det vejr. Tre Rødtoppede Fuglekonger (Firecrests) hoppede rundt mellem almindelige Fuglekonger (Goldcrests) i urter og krat. For en efterhånden lidt mere end midaldrende fuglekigger er det ligeså godt som et servicetjek hos hørelægen at møde Europas mindste fugle og glæde sig over stadig at kunne høre dem. Et af dagens højdepunkter ligefrem.

Der var også unge Gransangere (Chiffchaffs), og en Stor Tornskade (Great Grey Shrike) kom drivvåd ind fra havet og rystede fjerdragten i toppen af den lokale hybenbusk, før den forsvandt helt ind i tørvejr i busken og siden kun stak hovedet op af og til for at orientere sig.

Spurvehøg (Sparrowhawk) adult han fra en dag med blå himmel. Tirsdag fangede ringmærkerne en med røde øjne. Det er især ældre hanner, der får de røde øjne, og vi ser dem også ude på observationsposten. Foto: Ole Friis Larsen/Gedser Fuglestation.

En anden Spurvehøg (Sparrowhawk) viser til sammenligning, hvor forskellige adulte/voksne hanner kan være. Den øverste er fint stribet næsten uden rødt på strube og underside, mens denne har helt rustrød strube helt uden mørke striber. Foto: Ole Friis Larsen/Gedser Fuglestation.

Sjovt var det også at se Spurvehøgene (Sparrowhawks). Der kom ikke mange, men nok til at opleve deres adfærd på træk i tåge. De kom ganske lavt over markerne og røg ligesom i godt vejr direkte ud over vandet, men vendte hurtigt om og fløj enten lidt desorienterede omkring eller landede i roemarken, hvor de sikkert stod på jorden. Når de var mange nok, lettede de så i smågrupper på fire-seks for at følge en mere målrettet artsfælle. Hvorefter de ikke viste sig igen.

Det var ikke til at se, men måske var det unge fugle, som havde brug for en voksen/adult til at vise vej gennem tågen. Tyske undersøgelser har vist, at unge Skrigeørne tilsyneladende har brug for andre erfarne rovfugle til at vise vej, efter at forældrefuglene er stukket af før dem.

Og så var det forresten en Fasan (Pheasant), der nåede længst ud på spidsen og for et par timer kunne spankulere rundt som Danmarks sydligste landbaserede fugl. Selv om de ikke hører naturligt til her i landet, kan man godt glæde sig over de flotte farver og det stolte look på en mørk og regnfyldt oktoberdag.

Danmarks sydligste landfugl på en regnvejrsdag, hvor kulørerne gjorde sig rigtig godt. Foto: Ole Friis Larsen/Gedser Fuglestation.

Inde ved nettene på fuglestationen blev det heller ikke til meget mere end den store glæde over de små ting. Robert hørte på en af netrunderne en Dompap (Bullfinch) kalde - og på næste runde hang den i et af nettene.

Resten af dagen var vi faglige. Det er et af de andre store privilegier ved arbejdet på fuglestationerne, at man møder mennesker med samme interesse, diskuterer, udveksler erfaringer og fordyber sig i bøgerne for at finde forklaringer på detaljer i fjerdragter eller for at finde ud af, hvordan man skelner mellem ænder i silhuet langt ude over et tåget hav.

Resten af dagen vaskede vi sengetøj og poser til fuglene fra nettene, bagte brød og lavede en krydret ret af kål og hakket kød. Og så var der tid til at skrive bloggen, før det blev sent, og ingen rigtig orkede det.

Tallene fra ringmærkningen (kun tre timer, 60 new and 11 species):

Tallene fra de fem timers standardtid findes i Dofbasen på dette link: https://dofbasen.dk/search/result.php?design=table&soeg=soeg&periode=dato&dato=16-10-2019&omraade=hiddenlok&hiddenlok=395007&obstype=observationer

 Dagens konkurrence: Hvilken art er dette:

 Ole og Robert