Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (289)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Ringmærker-kursus

lørdag 31. august 2019
af Vagn Lind

I dag var så første rigtige dag efter at kursisterne holdt deres indtog i går aftes. Desværre var der et par afbud så der var kun Søren og Carl Johan samt instruktørerne Henning og Lars Ulrich at sige godmorgen til kl. 5 i morges. Selvfølgelig var de alle klar til at bevæge sig ud i nattemørket og være med til at sætte nettene op.
Senere tildelte vi dem et par af de bedste net at holde øje med og vi (Ramón, Susanne og Vagn) passede så resten. Jesper Johannes fra Museet dukkede også op og deltog dagen igennem. Begge kursister fik i dagens løb mulighed for at arbejde ved nettene, både sætte dem op, lukning af net og selvfølgelig udtagning af fugle. Efterfølgende arbejdet i laboratoriet med håndtering, artsbestemmelse, mærkning, alders- og kønsbestemmelse, vægt og fedtvurdering.IMG 20190831 074421

Fik de så lov til at se og mærke noget spændende?
Joda, - allerede i første runde kunne jeg viderebringe en Lille Fluesnapper, SAVE 20190831 165953asom Ramón vist gerne ville have mærket og senere kunne Søren pille en Rødtoppet Fuglekonge ud af nettet. Alle fik de vist prøvet lidt af hvert, både de bøvlede fugle, som var svære at få ud af nettet og situationen med fuglen som ”smuttede” ud af fingrene! Åhja - det sker jo for os alle.IMG 20190831 123841
Kursisterne overtog så ”hele dynen” i 3 timer efter standardtiden og oplevede derfor hvor varmt der kan blive i labbet efter middagstid. IMG 20190831 123447De har også planer om at prøve lidt fangst her sidst på eftermiddagen igen. Vi får se !


31u