Gedser Fuglestation Blog
Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
Dag 1 - Operation Overshooter
Blå himmel over Gedser og endnu en god dag på fuglestationen går på hæld.
Operation Overshooter har bragt en masse gode folk til fuglestationen dagen igennem, og vi fejrede med stor middag i haven - da det også bliver den sidste aften hvor vi er samlet i denne omgang.
Mens Operation Overshooter folkene var på Odden, blev der ledt efter fugleunger i vores redekasser, og en rødrygget tornskade dukkede op .. .. så var det kun et spørgsmål om tid før vi ku' få dén ringmærket
Rødrygget han og ringmærkerne i fælles front i gennemgang af reder i haven
Læringsprocessen kørte derudaf igen i dag for x-licensindehaveren her på GFU; ny viden og ny metode til at forbedre ringmærkeren. Ildsjælene og fugleeksperterne har formået at skabe et arbejdsmiljø, hvor man kan hive nye folk ind udefra - Tak for det og for det faktum at I driver stationen med klar sammenhængen i værdier, handling og metode. (og så er faciliteterne altså også virkelig i top .. !)
Det ta'r sin tid at mærke og bestemme, visse fugle overrasker - og tak skæbne for at der er så gode folk at samarbejde med. To acrocephalus'er røg i nettet senere - og trods deres umiddelbare forskellige facon (den venstre kærsangeragtig i visse mål), var det ikke nemt at bestemme ..
vi endte med en kærsanger (v) og en rørsanger (h). Det var tredje gang på kort tid at vi havde de to arter sammen, i samme eller nærliggende net.
Vi glæder os til at se hvad der dukker op i nettene i morgen (søndag) - og hvad Operation Overshooter finder på sydhavsøerne!
Dagsrapport: (genfangster i parentes)
Gærdesmutte 1
Rørsanger 2
Gulbug 8 (1)
Gærdesanger 1
Havesanger 3 (1)
Gransanger 1
Løvsanger 1
Rødrygget tornskade 1
Bogfinke 1
Grønirisk 2
Tornsanger (1)