Gedser Fuglestation Blog
Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
Det er godt, der er læ i haven
Vi er rigtig glade for, at bevoksningen i haven er så tæt, for uden læ for vinden ville det have været umuligt at ringmærke i dag. Der var nogle net, vi måtte give fri i dag, men vi klarede fint standardmærkningen, selv om vestenvinden på et tidspunkt var helt oppe på 15,4 m/s.
Det var overskyet hele perioden, men tørt og med en konstant temperatur lige omkring de 9 grader.
Da vi lukkede umiddelbart efter standardperiodens 5 timer, havde vi fanget 33 fugle, hvoraf langt de fleste var tidligere bekendtskaber. Kun 13 nye fugle fandt vej til vores net.
Kameraet har holdt fri i dag, så I må nøjes med et billede af et af de små, blomstrende æbletræer (tror jeg). Det er fra i mandags, hvor solen ikke måtte kæmpe med et tæt skydække.
Dagens fangster: Nymærkede (aflæste)
Rødhals / Robin 2 (11)
Rødstjert / Redstart 0 (1)
Gærdesanger/ Lesser Whitethroat 7 (5)
Tornsanger / Common Whitethroat 1 (0)
Munk / Blackcap 1 (1)
Fuglekonge / Goldcrest 0 (2)
Tornirisk / Linnet 2 (0)
I alt 13 (20)