Gedser Fuglestation Blog
Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
Stadig ikke meget at skrive om
Dagen i går var kold, men det var endnu værre i dag med rimfrost i græsset og så stadig den iskolde vind fra østnordøst.
Jeg havde ikke de store forventninger til dagen, så stor var glæden, da der på anden runde pludselig var ankommet fire nye Jernspurve.
Antal fangster blev dog på samme niveau som i går, men fordelt på ringmærkninger og aflæsninger.
F.eks. kom denne ungersvend af en Gulspurv forbi for at få en ring:
Og senere denne Bogfinke:
Dagens fangster, ringmærket (aflæst):
Jernspurv / Dunnock 6 (0)
Rødhals / Robin 0 (4)
Gransanger / Chiffchaff 1 (0)
Fuglekonge / Goldcrest 0 (4)
Bogfinke / Chaffinch 1 (0)
Gulspurv / Yellowhammer 1 (1)
Total 9 (9)
I eftermiddags skinnede solen, og jeg kunne konstatere, at foråret måske alligevel er på vej. I hvert fald var de vilde blomster langs husmuren ved godt mod.