Gedser Fuglestation Blog
Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
Ederamok
Sigtbarheden var langt bedre i dag, og det gjorde sit indtryk på fuglene. Da jeg åbnede net i morges ved 5 tiden, havde jeg ellers en god fornemmelse i maven. Hørte +10 rødhalse sidde og sige godmorgen, og nogle bramgæs røg over haven. Første runde skal da også siges at være godkendt, med 20 mærkede fugle og 17 aflæsninger. Dvs. at mange af gårsdagens fugle altså var blevet over natten.
Anders stillede sig ud på engen i dag, og fik tjekket lidt ude over havet. Louis stod på odden, og talte, og en fugl sang omkring at Lars Munk også var derude. Den gode Paul var flyvende rundt omkring Gedser i dag, og hjalp til en fin bemanding på Danmarks sydspids i dag!
Flere traneflokke røg ind over, men det vildeste var dog ederfuglene i dag. Mere end 23.000 ederfugle blev talt på odden fra i morges og til en 16-17 tiden. Og da solen var på vej ned, var der stadigvæk rigtig fine flokke over havet der røg mod øst. Alt i alt en dag med gang i!
Jeg lukkede ved 10 tiden, da småfuglene var gået fuldstændig i stå, og resultatet fra i dag lyder som følger:
Today’s ringing:
Gærdesmutte / Wren - 1
Jernspurv / Dunnock - 12
Rødhals / Robin - 6
Solsort / Blackbird - 3
Gransanger / Chiffchaff - 2
Rødtoppet Fuglekonge / Firecrest - 2
Blåmejse / Blue Tit - 1
Musvit / Great Tit - 1
Træløber / Eurasian Treecreeper - 1
Bogfinke / Chaffinch - 4
Grønirisk / Greenfinch - 1
Rørspurv / Reed Bunting - 1
Total: 35
En af dagens smukke Rørspurv hanner
Dagens oplevelse ved nettene var klart en gammel han solsort, som bar en fin ring. Ved nærmere kig viste det sig, at fuglen bar en Hollandsk ring. Der sker virkelig noget med de udenlandske fugle disse marts dage i Gedser! Bliver spændende at se hvor gammel dyret er!!!
Anders forlod stationen efter luk, og drog tilbage mod det kolde studie mørke i København igen. Hvilket gav gejst og motivation til Paul og undertegnede, og vi drog derfor mod Bøtø i håb om godt med fugleliv.
Bøtø var da også fin, men slet ikke noget at gå amok over. Nogle ænder lå på vandet, en havørn fik alle bramgæssene på vingerne, en rød glente lå og kredsede, en flok traner røg kaldende over og en omgang sump- og sortmejser der hyggede sig i nåletræerne.
Paul inviterede på middag på havnekroen. Mørbradgryde og en god fadbamse blev punktummet på den 24. marts 2019. Fin dag med en masse ederbasser, og god stemning.
I morgen lover de 6-7 m/s fra NV, og lidt småregn mellem 4-6. Så måske det vælter rundt med solsårter og rødhalse? Vi kan håbe!! Men nu skal der indhentes noget søvn.
Godnat til det danske land.
de gladseste hilsner Anton