Gedser Fuglestation Blog
Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
Velkomst med lidt af det hele - opdateret
Hvilken skøn marts dag at vende tilbage til GFU på efter næsten et halvt år væk. Et GFU jeg dog i første omgang ikke kunne kende, for sikke da mange ting der er sket hernede i vinterens løb. Sikke en indsats der er blevet gjort, og alle resultaterne er heldigvis i den positive favør. Især kan jeg godt lide det nye kontor! Men selvom der er sket en masse ting, så er GFU stemningen her dog stadigvæk - så blev hurtig installeret i går aftes med et kæmpe smil - og fik sat alarmen til 5.30. Nu skulle vinterhiet ophæves!
Lidt småregn / slud / sne lå over odden ved 5.40 tiden, men det holdte heldigvis hurtigt op, og jeg fik smidt 182 netmeter op, så det stod klar til min første standardmærkning i år. Blev fint overrasket af en ung hun dompap i det første garn, og en gammel han gulspurv i det næste. Fed start!
Antalsmæssigt var det ikke overvældende, men der var nogle fine kvaliteter imellem. Især skal nævnes årets første rødtoppet fuglekonge - som endda blev en flot ild-toppet han. En jernspurv blev også ny årsart for undertegnede.
Årets første rødtop.
En af topscorerne for i dag kom 2 runder i streg, hvor at mejserne besluttede sig for, at vise sig fra sin fine side. Det betød at jeg først kunne pillede en flot gammel han musvit ud, som viste stolt sin Litauiske ring frem. Dejlig med en genmeldning! Og det var åbenbart ikke slut med de udenlandske dyr for i dag, for en blåmejse ville lege med på runden efterfølgende. Musvitten blev nemlig slået med en Blåmejse fra Rusland. Vildt!! Tænker den må være fra Ventes Ragas, ellers har vi lavet noget af en sensation her på GFU i dag ;)
Dagens Musvit fra Litauen.
Så skulle man tro, at det må være dagens highlight - men ak! Under en af runderne opdagede jeg lige pludselig en ung havørn over stationshaven, stærkt efterfulgt af en anden af samme aldersgruppe. Før jeg fik opfattet det ordentligt, så var de i dyb gang med at slås. Den ene med ryggen mod kloden, og med kløerne hejst stik mod mars - og den anden angribende oppefra. Har aldrig set dem lege sådan før - og alt imens det gik på, så kom der da også lige en gammel havørn lige i hælende på dem! Og og og endnu en ung efterfulgt af den gamle. Så hele 4 havørne over GFU på en gang. Det var en sand oplevelse af ren skønhed, som varmede på denne ellers ret kolde morgen.
Nettene blev lukket efter standard, og resultatet af dagens fangster blev som følger:
Today’s ringing:
Rødhals / European Robin - 0 (1 recapture)
Jernspurv / Dunnock - 2
Solsort / Common Blackbird - 2 (1 recapture)
Rødtoppet Fuglekonge / Common Firecrest - 1
Blåmejse / Eurasian Blue Tit - 1 (1 recapture)
Musvit / Great Tit - 12 (2 recapture)
Bogfinke / Common Chaffinch - 6
Dompap / Eurasian Bullfinch - 0 (1 aflæst)
Gulspurv / Yellowhammer - 1 (1)
Total: 25 ( 7 recaptures)
Hen på eftermiddagen smuttede jeg ud på odden for at finde mig en Kaspisk Måge! Det lykkedes ikke særlig godt, men blev i stedet positivt overrasket af en kæmpe flok havlitter der lå lidt ude. Talte lidt over 200, og der har sikkert været flere længere ude. Blev dog forstyrret af en skærpiber, som lige pludselig lå over odden og kaldte pænt pudsigt - så brugte lidt tid på at få støvet den ordentligt op! Det endte dog uden et resultat, og kun med et par efterfølgende flush fra stranden, også gad den ikke mere!
Når kaspisk måge drillede, kunne man hygge sig lidt med hættemågerne!
En dag med nogle nye årsarter, udenlandske overraskelser, havørne show, solskin op af dagen, lækker restemad fra Kim’s store omgang i weekenden (og et stort tak skal lyde til mesterkokken) og ellers bare skønt gensyn med Danmarks sydligste punkt.
I morgen skal jeg desværre op til nordfalster og have opereret en visdomstand ud - så Hans tager over nettene ved 9 tiden. Vi krydser fingre for at alt går som det skal, også må jeg have købt lidt is og yoghurt til den ellers så stakkels tand, der intet galt har gjort…….
Hasta mañana
De gladeste hilsner Anton
OPDATERING kl. 22:55
Her ved aftensmadtid blev jeg via en lokal Gedserbo orienteret om en død "ørn", der lå på stranden lidt øst for fiskerihavnen. Sådan noget plejer jo at være en musvåge, men stor var overraskelsen, da det viste sig at være en rød glente - bestemt ikke hverdagskost: Den var våd og sikkert skyllet i land, måske omkommet i et af de sidste stormvejr.
Ser ud til at være en ung fugl fra 2018, idet den har nogle hvide spidser på hånddækfjerene.
Hans