Efter fundet af døde Knopsvaner (Mute Swans) på stranden var det interessant at kigge på svaner onsdag morgen, når der var pauser i trækket af Ederfugle (Common Eiders). En fugl med influenza har ofte svært ved at holde balancen, og hovedet virrer besynderligt på grund af krampagtige spasmer. Nogle ænder drejer uafladeligt rundt om sig selv på vandet. Den slags havde vi ikke set eller hørt om i de seneste dage op til fundet af de døde svaner, og vi står på Odden hver dag i timevis for at registrerer fugletrækket. Hver dag får vi også spørgsmål om, hvad vi laver, og om folks oplevelser med fugle. Det var to henvendelser fra tyske turister, der gjorde op opmærksomme på de døde svaner, men ingen havde berettet om fugle med mærkelig adfærd, der kunne tyde på fugleinfluenza.

Et par fortalte, at de døde svaner manglede hovederne, og det kunne lyde som angreb af hunde eller ræve, men da vi undersøgte nogle af svanerne, var der ingen, der manglede hovederne, men på nogle af dem var halsen ædt. Det er, hvad krager (Crows) og måger (Gulls) gør.

Nogle af de døde svaner havde ligget der i flere dage, men andre forekom at være døde for ganske nylig, og de var stærkt undervægtige. Derfor syntes vi, at sult og udmattelse var en mere nærliggende dødsårsag end fugleinfluenza. Det kan være, at blæsten har gjort vandet uklart, så svanerne har svært ved at se det ålegræs, de lever af, ligesom en del af ålegræsset kan være revet løs og skyllet væk.

Brystbenet står skarpt på Knopsvanen (Mute Swan) og tyder på, at den er udhungret. Foto: Ole Friis Larsen

Mistanken blev styrket af, at flere Knopsvaner (Mute Swans) på stranden forekom udmattede og tilsyneladende kun modvilligt flyttede sig for strandgæster. Kig også på billedet af Knopsvanen (Mute Swan) på en betonklods ved stranden. Hvor der skulle være masser af brystmuskulatur, ser svanen hulbrystet ud, og brystbenet står skarpt aftegnet. Sådan skal en velnæret svane ikke se ud, og det vil ikke være nogen overraskelse, hvis flere svaner må bukke under i de næste dage.

Bramgåsen (Barnacle Goose) på marken havde masser af mad, men måtte bruge meget energi og tid på selv at holde vagt, fordi den var alene. Foto: Ole Friis Larsen

Bedre så det ud til at gå for en Bramgås, som i nogle dage har gået alene og fourageret i marken, som støder op til vores observationspost. Onsdag formiddag åd den græs i timevis ganske tæt på os, før den fløj ud på vandet for at hvile. Interessant var det dog at se, at det må være en vigtig fordel for gæs at være i store flokke, hvor nogle holder vagt, mens andre kan koncentrere sig om at æde sig mætte. Den enlige Bramgås kiggede nemlig vagtsomt op og rundt, hver eneste gang den havde nippet et græsstrå i sig, fordi ingen andre holdt udkig med fjender. Det måtte simpelthen koste en masse energi. Vi krydser fingre for den.

 Ringing totals:  76 (31)

Engpiber / Meadow Pipit – 2
Gærdesmutte / Wren –  4
Jernspurv / Dunnock – 1 (1)
Rødhals / Robin –  4 (25)
Sangdrossel / SongThrush – 0 (2)
Solsort / Blackbird - 1
Munk / Blackcap – 1
Gransanger / Chiffchaff – 11
Fuglekonge / Goldcrest–  6
Sortmejse / Coal Tit – 1
Blåmejse / Blue Tit - 15
Musvit / Great Tit – 12 (2)
Skovspurv / Tree Sparrow – 1
Bogfinke / Chaffinch – 2
Grønirisk / Greenfinch – 2
Grønsisken / Siskin – 11
Dompap / Bullfinch - 2