Gedser Fuglestation Blog
Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
Dream-team atter samlet igen
Bloggen blev i dag først lagt ud sent, og det er der en god grund til. Dream-teamet fra efteråret blev her til aften samlet endnu engang på GFU, og det skete da Kim meldte sin ankomst. God mad, dessert og god snak banede vejen til en lang aften, men vi er også begge to klar til i morgen, hvor forventningerne aldrig har været højere. Lad os nu vise birder Danmark, at Gedser også kan være med i den helt store liga.
Men for lige at tage den forbipasseret dag, så blev den endnu engang sat i stilhedens tegn. Jeg ved ikke hvorfor, men haven er simpelthen så død. I dag var dog i bedring, men jeg mangler virkelig noget liv! Jeg holdte dog modet oppe hele dagen, og blev også forkælet med en mosehornugle, som fløj rundt i haven det meste af morgenen. En sule som tog turen syd på, hvilket var ny Gedser art for mig, og sidst men ikke mindst fandt jeg en havesanger. Jeg opdagede den ved 9 tiden, og var lidt ked af, at den ikke gad at have en ring. Da jeg egentlig overvejede at lukke nettene ved 11 tiden, var havesangeren ene mand skyld i, at jeg kom til at tænke på - “hvis en havesanger kan undgå nettene en hel morgen, så kan hvidskægget sanger også!”. Derfor blev nettene holdt åbne, og da jeg endelig fangede havesangeren klokken 17.30 - var jeg også klar over, at nu var haven fuldstændig tømt for fugle, og nettene blev lukket kort tid efter.
Første havesanger i år.
Første runde var faktisk rigtig rigtig fin i dag, hvor der endelig skete lidt mere end de foregående dage. Gærdesangere og jernspurve tog teten, men løvsangerne prøvede også at følge med. Jeg venter dog stadigvæk på løvsanger-gennembruddet, men måske jeg først får det på Christiansø? Jeg satser dog på GFU de næste 2 dage...
Sortmejse har været længe savnet i Israel, og her en sød fugl holdte gejsten oppe hen over middag.
Solen skinnede Gedser op i dag, og det har været en dejlig stille og rolig affære at gå runderne i dag, og nyde fuglesang fra de forskellige forårsfriske fugle. Hvad mere kan man bede om?
Today’s ringing:
Sortmejse / Coal Tit - 1
Blåmejse / Blue Tit - (2 aflæsninger)
Løvsanger / Willow Warbler - 6
Gransanger / Chiffhcaff - 1
Munk / Blackcap - 2
Havesanger / Garden Warbler - 1
Gærdesanger / Lesser Whitethroat - 6 + (1 aflæsning)
Tornsanger / Common Whitethroat - 2
Gærdesmutte / Wren - 1
Rødhals / Robin - (3 aflæsninger)
Rødstjert / Redstart - 2
Jernspurv / Dunnock - 2 + (3 aflæsninger)
Tornirisk / Linnet - 3 + (2 aflæsninger)
Total: 27 + (11 aflæsninger)
Jeg lukkede nettene klokken 19, og Kim meldte sin ankomst klokken 20. Og nu er vi på vej i seng, og klar til en kanon lørdag. Godnat allesammen - vi snakkes ved i morgen.
De gladeste hilsner Anton
GFU hen over middag i dag :)