Gedser Fuglestation Blog
Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
Så blev skrigeørnen noteret
Lige for at tage de sidste par dage!
Lørdag:
Jeg tog med Hans, Benny og Robert til Fyn, hvor at der var det årlige ringmærkermøde. Det var enormt spændende, og dejligt at se de masse ligesindede!
Søndag:
Efter at have misset bussen om morgenen, var stemningen ikke den højeste. Jeg ville nemlig rigtig gerne til Hyllekrog efter den store skrigeørn! Til mit held, så havde Preben de samme planer, og tog mig med efter han havde endt sin morgenobs.
Efter at have sat Anders af på Nykøbing stationen, ankom vi 13.50 på stedet. Fuglen var blevet set gå ned omkring 13.47, så man nåede lige at få en fornemmelse af, at det var sådan en af de rigtig sure oplevelser. Dog efter 10 minutters venten cirka, blev den genfundet tæt over trætoppene, hvor den svævede ligeså fint med en rød glente. FEEEDT! Så i lige har en fornemmelse af, hvordan sådan en fætter ser ud, så har jeg lånt den kære Ole Friis billede, som fik næroplevelse med fuglen tidligere på ugen.
Stor skrigeørn, foto: Ole Friis
Fuglen er faktisk i en af de lidt mere sjældnere forme, da den er ekstrem lys - især på oversiden. Det gør faktisk, at den regnes for at være i den sjældne østlige form der hedder fulvescens. Det er første gang den træffes i det danske landskab, og gjorde derfor kun oplevelsen federe.
Ankom sent i går på stationen, efter at Hans havde bragt mig herud. Jeg prøvede lidt på stranden, men månen oplyste det hele, og ødelagde chancerne.
I dag har vejret også været elendigt, så den er blevet brugt på søvn og hygge. Nu er vejret total oplagt for stranden, så det skal da prøves, til trods for at det regner. Og det regner ikke bare lidt, det smadrer fuldstændig ned! så måske den skal overvejes igen??
De gladeste hilsner Anton