Sjældne fugle er selvfølgelig først og fremmest arter, der kun dukker op i Danmark i meget små antal, som de to Kongeederfugle/King Eiders, vi har fundet mellem de omkring 75.000 Ederfugle/Eiders, der er fløjet forbi landets sydspids i de seneste to uger. Men når vi kigger flokkene af Ederfugle/Eiders grundigt igennem for at finde Kongeederfugle/King Eiders, dukker der også andre sjældenheder op i form af ’mærkelige’ variationer i fjerdragten hos almindelige Ederfugle/Eiders.

Søndag morgen, mens farverne på alting stadig var grå under det tætte lag af skyer, der skyggede for solopgangen, var der pludselig en partielt leucistisk Ederfugl i en af dagens første flokke. Den sprang i øjnene som en særlig lys fugl blandt de brune (grå) hunner og ungfugle mellem de sorte og hvide hanner, og billeder viste et sjældent indslag af hvide fjer mellem normalt farvede fjer. Den partielle leucisme skyldes en nedarvet genetisk fejl, som blokerer totalt for farvestof til nogle fjer, som derfor bliver helt hvide, men ikke til alle fjer eller til øjne, hud eller andre dele af kroppen, som er normalt farvede for arten.

Det pudsige mønster på Ederfuglen er ikke vintercamouflage, men partiel leucisme og et sjældent syn i flokkene, der har passeret Gedser i de seneste to uger.

Vi har i de seneste to uger også set partiel leucisme hos flere andre Ederfugle/Eiders, så fuglene med hvide fjer er ikke helt så sjældne som Kongeederfuglene/the King Eiders, men sæligt almindelige er den slags variationer hos Ederfugle/Eiders altså heller ikke.

I løbet af dagen blev vejret helt fint, og det blev så lunt på Odden, at nogle af de feltfolk, der kom for at kigge på fugle og kom til at hjælpe med Gedser Fuglestations træktælling, ligefrem smed overtøjet, og blev længere, end der egentlig var trækfugle til ud på eftermiddagen, for at nyde det måske sidste rigtig lune oktobervejr.

Og så var der den lokale Tårnfalk/Kestrel. Landets p.t. sydligste Tårnfalk/Kestrel er en ung fugl fra i år, som gennem det seneste par uger er blevet stadig mere fortrolig med både fuglefolk og turister på pynten og nu fouragerer og raster bare nogle få meter fra mennesker som efterårets måske mest fotograferede og beundrede af sin art.

Landets sydligste Tårnfalk/Kestrel har vænnet sig til, at der er mange mennesker på territoriet og ordner uforstyrret sin fjer på skiltet, der advarer om faren ved at være i området.

Ups. Helt fortrolig med området er den unge falk dog ikke endnu, og søndag var den uopmærksom på det stejle gelænder, den landede på ned ad klinten, og så fik den en rutsjetur et par meter nedad, før den fik fodfæste.

Hovedet står helt stille i luften, men resten af falken og hele fjerdragten er i bevægelse, når den 'muser' op mod vinden. Bemærk de mørke striber på flanken, som måske er kraftige nok til at afsløre falken som en hun, og måske ikke er det. Overgumpen har både et blegrødt og et gråligt skær, men det han den også have hos hunner. Den blegrøde farve og de lyse spidser på sving- og dækfjer viser, at det er en ung fugl fra i år.

Hele fortrolig med territoriet er den unge Tårnfalk/Kestrel dog ikke. Søndag så vi den raste på et skilt, der advarer om ’nedstyrtningsfare’, men Tårnfalke/Kestrels kan naturligvis ikke læse eller forstå den slags budskaber, og lidt senere gik det galt, da falken landede på gelænderet fra toppen af skrænten til stranden tilsyneladende uden at være opmærksom på, at gelænderet ikke var vandret, som når den lander på den gamle marinestation, hvor den ynder at stå, men gik stejlt nedad. Falken kunne uden videre have et fast greb i brædtet med kløerne, men rutsjede i stedet et to-tre meter nedad, før den fik fodfæste.

Det bogstaveligt talt nære forhold mellem Tårnfalken/the Kestrel og fuglefolket er selvfølgelig en god mulighed for nærstudier af fjerdragten, alders- og kønsbestemmelse.

Det er let at fastslå, at Tårnfalken er fra i år, en 1k-fugl. Det viser de lyse spidser på mange fjer på oversiden, men også de mørke striber på undersiden af kroppen, hvor adulte Tårnfalke/Kestrels har mere dråbeformede mørke tegninger, og den blegrøde farve, som hos adulte er dybere teglrød.

Derimod er det måske ikke helt så let at kønsbestemme den. Jeg havde en fornemmelse af, at det er en hun, men efter gennemgang af litteraturen på fuglestationen og en gennemillustreret bestemmelsesnøgle af Javier Blasco-Zumetra og Gerd-Michael Heinze fra Laboratorio Virtual Ibecaja er det måske ikke helt så enkelt.

Der er unge hanner, som skulle være lette at bestemme på nærbilleder fra felten. De har meget smalle mørke striber på undersidens flanker, ofte meget grålige og spars.omt mønstrede fjer på overgumpen samt sparsom bånding på oversiden af håndsvingfjerenes dækfjer. Og så er der nogle, der kan bestemmes til hunner på det modsatte – kraftige mørke striber på flankerne og markante bånd på håndsvingfjerenes dækfjer. Og så er der dem midt imellem, som altså ikke så let lader sig kønsbestemme. Det kunne godt se ud til, at den tillidsfulde unge Tårnfalk/Kestrel på Gedser Odde netop er repræsentant for den kategori. Om det er en han eller en hun må således indtil videre svæve i det uvisse.

Inde på fuglestationens område blev 196 fugle af 22 arter forsynet med danske ringe af Robert og Anton. Blandt dem var en Sjagger/Fieldfare, som er en art, der ikke så ofte ramler ind i et af nettene. Indtil nu er der hermed ringmærket 11.853 fugle på Gedser Fuglestation i år.

Sjælden fangst. Bare to gange i efteråret er en Sjagger/Fieldfare blevet ringmærket ved Gedser. Både fredag og lørdag ramlede to fugle ind i samme lomme i toppen af stationens høje hejsenet.

Kvækerfinke/Brambling med svensk ring - en ung han fra i år - til registrering og sundhedstjek på fuglestationens laboratorium, før den fik sin frihed tilbage.

En af dagens fugle i nettene, en Kvækerfinke, behøvede de ikke at ringmærke, for den var allerede forsynet med en svensk ring tidligere i år. Det er ofte sådan, at der kommer oplysninger retur om en ringmærket fugl – at den ryger i et net et andet sted i Europa, hvor nogen er i gang med at fange fugle for at ringmærke dem, og det er helt fint, for det betyder, at fuglen bliver registreret på et fremmed sted og samtidig bliver sluppet løs i god behold igen.

Today’s ringing:

Spurvehøg/Sparrowhawk – 1

Gærdesmutte/Wren - 7

Jernspurv/Dunnock – 3

Rødhals/Robin – 27

Solsort/Blackbird – 10

Sjagger/Fieldfare - 1

Sangdrossel/Song Thrush – 5

Vindrossel/Redwing – 5

Munk/Blackcap – 1

Gransanger/Chiffchaff – 13

Fuglekonge/Goldcrest – 37

Sortmejse/Coal Tit – 1

Blåmejse/Blue Tit – 3

Musvit/Great Tit – 10

Bogfinke/Chaffinch – 6

Kvækerfinke/Brambling – 6

Grønirisk/Greenfinch – 5

Grønsisken/Siskin 21

Tornirisk/Linnet – 8

Sydlig Gråsisken/Lesser Redpoll 18

Dompap/Bullfinch -10

Rørspurv/Reed Bunting - 1

Total: 196