Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (311)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Liebermann vs Skovhornugle

tirsdag 10. oktober 2017
af Anton Herrig Liebermann

I dag var jeg alene om nettene, fordi Kim smuttede på Kroghage, og Ole gik på odden. Under åbningsrunden var der helt stille, både vindmæssigt, men da sørme også fuglemæssigt. Da jeg kun havde 2 hænder til rådighed i dag, begrænsede jeg netantallet, og fandt hurtig en smart og hurtig rute, hvorpå jeg endte oppe ved labbet. Imens jeg fumlede med at åbne det sidste net, opdagede jeg en skovhornugle flyve lavt, lige henover de sammenrullede spurvehøgenet. Efter at have skældt mig selv ud indeni, skyndte jeg mig lidt at smække spurvehøgenettene op, og nettene rundt omkring spurvehøgenettene, her inklusiv hejsenettet. Ikke mange sekunder efter det var slået op, så jeg den igen flyve ud fra træet, og lande på den ene stolpe af ø9, hvor den sad og gjorde lidt nar ad mig. Prøvede at skræmme den videre ned mod spurvehøgenettene, men den var for smart. Jeg opgav og gik ind og nød min morgenmad i stedet. Klart at fortrakke. Morgenmad > Skovhornugle.

Da første runde skulle gåes, og jeg ankom til det første hejsenet, sad uglen der sørme. Desværre sad den i en så god højde, der resulterede i, at ligeså snart jeg sænkede nettet, røg den ligeså fint ud af nettet, og fløj ud mod engen. Pokkers også!! Jeg havde dog ikke tid til at ærgre mig, og skyndte mig lidt videre. Ikke mange meter efter hejsenettet, sad en stor tornskade ligeså fint i toppen af en busk, fik hurtigt kigget om den havde ring på, hvilket den ikke havde.  Men fuglen røg desværre samme vej som uglen. Jeg forsatte med rejst pande, og efter at have tjekket et par net, og puttet de første fugle i poser, vurderede jeg temmelig hurtigt, at det her kunne gå hen og blive en fin runde, så droppede tankerne om labbet, og fik hentet vesten. Det var rigtig fint jeg gjorde det, for mange gærdesmutter drillede i dag, og lavede deres velkendte snurretop i nederste fag af nettet. Det glemte jeg heldigvis hurtigt, da sæsonens første dompap gæstede nettet.

dompi1k hun dompap

Mængden af fugle passede perfekt, så jeg bare kunne gå stille og roligt frem og tilbage på den rute, som jeg nu havde lavet, og fik mærket fuglene uden de store problemer. Fangsten bestod i dag igen primært af gærdesmutte, gransanger, rødhals, fuglekonge og rødhals. Blåmejserne begynder nu stille og roligt, og fuglekongerne stiger gradvist i antal! Jeg er klar :) 

Kim rullede ind på stationen ved 10 tiden, og her var jeg allerede over de 200 fugle mærket. Han ville selvfølgelig lige med på en runde, og da vi stod ved hejsenettet N3, røg der en stor fugl ud fra træet bag os, og direkte ind i øverste fag af N1. Sørme om ikke det var skovhornuglen! Blåmejsen jeg stod og var ved at mærke, blev fragtet ret hurtigt fra N3 og til N1, og var med til at lukke lommen på N1, så uglen ikke slap væk. Kim fik blåmejsen overrakt, og jeg pillede sæsonens første skovhornugle ud af nettet. Jeg grinte lidt af den, hvilket jeg følte var lidt fair, efter dens opførsel denne morgen. Fuglen blev bragt til labbet, og nydt sammen med folk der kom ind fra odden.

skovborgeUgler er sjove, og her ses årets første skovhornugle, som blev en En 2k+ hun. Og jeg lover, der er mange flere ugler på vej :)

Today’s ringing:

Spurvehøg / Sparrowhawk - 1
Skovhornugle / Long-eared Owl - 1
Gærdesmutte / Wren - 59
Jernspurv / Dunnock - 4
Rødhals / Robin - 39
Sangdrossel / Song Thrush - 11
Vindrossel / Redwing - 3
Munk / Blackcap - 5
Gransanger / Chiffhcaff - 69
Fuglekonge / Goldcrest - 27
Blåmejse / Blue Tit - 12
Bogfinke / Chaffinch - 8
Kvækerfinke / Bramberling - 3
Dompap / Bullfinch - 1
Rørspurv / Reed Bunting - 1
Total: 244

Jeg mødte Ole ved en 13 tiden, og han fortalte kort om odden:

Meteorologerne havde stillet en våd formiddag i udsigt, men tirsdagens solopgang nøjedes med at være overskyet, og krattene var fulde af Gransangere/Chiffchaffs, der tilmed fouragerede helt ud i græsset. Over havet tegnede det hurtigt til en bedre dag med flok efter flok af Ederfugle/Eiders, ofte sammen med Sortænder/Common Scoters og Pibeænder/Wigeons. Vi (fuglestationens træktæller, ’Lyngvigbanden’ og et par andre) fortsatte med at tælle Ederfugle i godt et par timer ud over den obligatoriske daglige standardtælling på fem timer og endte på godt 21.000 Ederfugle/Eiders, men de fortsatte sikkert dagen igennem til mørkets frembrud. Vi kunne se, at flokke med trætte fugle blot lagde sig på vandet for at puste ud i en snes minutter, før de lettede igen og fortsatte deres træk fra Østersøen ind mod Femerbæltet. I trækket af Ederfugle/Eiders har hannerne i flere år været i dramatisk overtal, og det har givet de langt færre hunner fred for jagt. Noget kunne tyde på, at det hjælper, med måske en svag stigning i andelen af hunner (og unge – de kan være svære at skelne mellem på afstand), men der er stadig stort flertal af hanner i flokkene.

ederfugliEt stemningsbillede fra odden, som viser ret godt hvad Ole lavede i dag.

Tilbage ved nettene, lukkede jeg ved 16 tiden, og smuttede med Kim til Østersøhallen, hvor vi kratluskede lidt. Vi så kun store mængder af bramgæs stående på markerne, fordi krattene var pænt tomme. Vesterhave og Kroghage gav ligeså lidt, så vi skyndte os lidt hjem igen, hvor at Ole havde lavet en kanon lækker ret med nakkekoteletter. Mums!

Kim har lige tændt op i brændeovnen, og fundet småkagerne frem. Så jeg må hellere skynder mig lidt ind til GFU hyggen.

De gladeste hilsner Anton