Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (311)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Fadervor

fredag 11. august 2017
du som er i himlen
af Anton Herrig Liebermann

Langt om længe hørte vor herrer vores bønner, og valgte i dag, at nu kunne han ikke trække den længere. Han gav os NV-vind i løbet af natten og en enormt overskyet morgen. Det resulterede i mængder af fugle i haven i løbet af dagen, og allerede fra første runde af kunne godterne mærkes. På første runde gik der nemlig 24 fugle i, og her var arter som rødrygget tornskade, broget flue og 3 nattergale i blandt de 24. De næste par runder hamrede bare afsted, og nogle net gav os over 10 fugle. Det var første lidt i 10, at jeg havde 5 minutter at nyde min morgenmad i. Både Nigel og jeg nød mængderne af fugle, og mængden passede lige med, at vi kunne mærke dem alle, før næste runde begyndte. Det var bare kanon i orden.

20793926 1498268116896270 293032324 o76 skønne slags af dette vidunder banede vejen til dagens store tal.

Størstedelen i dag var gærdesangere med hele 76 fugle, som faktisk efter at have set på databasen, er den 3. bedste dag nogensinde for gærdesanger. Vi slog nu 4. pladsen med 4 fugle, men har dog langt op til sølvmedaljen på hele 112. En  fin andenplads i dag gik til løvsangeren med 46 fugle. Hvis de lidt mere bemærkelsesværdige fugle skal nævnes, så havde vi hele 2 skovsangere i dag, 6 broget fluesnappere og 3 rødrygget tornskader. En rigtig fed ringmærkningsdag. Klokken er nu 18.24, og vi har endnu ikke haft en runde med under 7 nye mærkninger. Der er derfor stadigvæk håb for Høgesangeren her sent på dagen :) 
Dagens eneste billede må blive ryggen af en skovsanger, da der ikke rigtig var tid til at tage gode billeder i dag. Hvis vi fanger en høgesanger, så skal i nok også få et billede af den!

20795080 1498107846912297 1065913318 o

Hans kiggede forbi i dag, og fik taget lidt genbrugsting med fra stationen. Efter han var kørt, fik jeg klaret hele blomsterbusken, og ryddet alt krat nede ved H2 nettet. På den efterfølgende runde pillede jeg fugl nummer 200 ud, som kunne nydes med en gammel hun af Rødrygget Tornskade. Rigtig dejligt med fugle i haven, og det var bare med at nyde dagen, for i morgen lover de vidst lidt regn.. Men det er nv igen i nat, så vi håber lidt de dropper regnen, for at gøre plads til en enormt god morgen igen i morgen.

Nu er Clausjannic og Nina lige kommet og har bragt lækker lækker aftensmad med. Den står på kylling og karry, og det er lige præcis det man lyster, efter 2 dage med ringmærkning fra 4.30 til 21.30. Regner med vi først lukker 21.30 i dag.

Today´s ringing:
Nattergal / Thrush Nightingale - 4
Rødstjert / Redstart - 1
Solsort / Blackbird - 1
Kærsanger / Marsh Warbler - 23
Rørsanger / Reed Warbler - 5
Gulbug / Icetrine Warbler - 10
Gærdesanger / Lesser Whitethroat - 76
Tornsanger / Common Whitethroat - 20
Havesanger / Garden Warbler - 23
Skovsanger / Wood Warbler - 2
Gransanger / Chiffchaff - 3
Løvsanger / Willow Warbler - 46
Broget Fluesnapper / Pied Flycatcher - 6
Rødrygget Tornskade / Red-backed Shrike - 3
Total: 223

For ikke at glemme vores altid rare oddemand, så havde han ikke den mest optimale dag på odden i dag. Lidt fra notesbogen: Rørhøg 9, lille kobbersneppe 27, 3 svaleklire, 2 tinksmed, hvid vipstjert 2 rastende, 21 Fiskehejre (heraf 16 i flok), skovpiber 9 og en leucistisk krikand der lige fik hjertet til at hoppe på kære APR og APRE.

De gladeste hilsner Anton