Gedser Fuglestation Blog
Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
Teamwork in first class
Et teamwork i verdensklasse er ved at udspille sig på stationen, og efterhånden som nætter går, fanger vi stort set alle fugle vi møder på vores vej. Vejret lovede 12 m/s fra vest om morgenen, så vi aftale med Nigel, at han ville stå op og se på vejret klokken 04.30, og vi ville ud og se om vi kunne fange flere mudderklire, så efter en enorm lækker aftensmadsgryde fra Clausjannic og Nina, gjorde vi alle tingene klar, og var på vej ud i mørket.
Klokken skulle passere 23.00, før vi fik øje på den første fugl. Den trykkede sig enormt godt i udkanten af stranden, og op til stien. Da vi kom tættere på, viste det sig at være en dobbeltbekkasin. Der skulle derefter kun gå få sekunder før stationens 3. fangst af dobbeltbekkasin lå i ketcheren. Det er utrolig hvilken udvikling vi har gennemgået! Første nat var elendig med 0 fugle fundet, 2. nat flushede vi +10 mudderklire, 1 tinksmed og 2 store præstekraver, 3. nat flushede vi 8 mudderklire, 4. nat fangede vi stationens 6. og 7. mudderklire nogensinde og i nat var vi bare det bedste makkerpar i verdenshistorien. Den allerførste fugl vi så, blev napset, og prøv lige at nyd den. De eneste billeder der blev ok pga mørket, var med mig som baggrund, så der undskyldes på forhånd :)
1k dobbeltbekkasin, og en mucho glad ringmærker
Efter at have nydt dobbeltbekken, og beundret det enormt lange næb. Blev den sluppet og vi forsatte langs stranden. Der skulle gå yderligere ca. 10 minutter, før vi så en mudderklire stå nogle meter foran os, og selvfølgelig blev den også napset. Stationens 8. mudderklire blev derfor en realitet. Lidt live-sending blev gjort fra stedet, hvor det ikke blæse så meget, men da det næsten var midnat, var der kun 2 der så med, haha.
Vi troede på tingene, og var nu blevet enige om, at nu vil skal vi slå dagsrekorden for mudderklire, som ligger på 3. Man ved aldrig med natbirding, og ud af det blå, fik dog lige pludselig et chok, da en gråand 2k+ hun lå på en sten og småsov. Vi kunne næsten ikke nå at tælle til 3, fø den lå ligeså fin i ketcheren, og blev forsynet med en ring. Et check på databasen fortæller os, at det var den 3. gråand ringmærket på Gedser Fuglestation. Igen med mig som baggrund, og en elendig lodret vinkel, men det er ikke nemt at fotografere om natten. Håber i overlever:
2k+ hun gråand.
Klokken var kun omkring 1, og vi havde hele natten foran os. Vi blev dog klogere, og landede ved 2 tiden hjemme på stationen med en 8. gangs mærkning for stationen og 2x 3. gangs mærkning for stationen. En dejlig nat, med godt selskab og nogle sjove fangster. Jeg må ud igen, næste gang morgenen ser ud til at blive aflyst. For det var præcis hvad der skete. Da Nigel stod op blæste det enormt meget, og han besluttede derfor, at sove videre. Andreas smuttede på odden lidt i 5, og havde en stille og rolig morgen med masser af vind. Af de lidt mere sjove obs fra oddemanden kan der berettes +300 mursejlere passerende, lille korsnæb 75 trækforsøgende, sæsonens første hvepsevåge og lidt vadefugletræk ude over havet.
Da jeg vågnede var han lige kommet tilbage, og viste mig et fint billede af en Svalehale, der få få minutter siden havde gæstet vores blomsterbusk lige foran køkkenvinduet. Jeg skyndte mig ud, men det var desværre for sent. I skal dog derfor ikke snydes for billedet. (Update: den kom til mit held tilbage efter et par timer, så yes yes yes)
Svalehale (Foto: Andreas Kristian Pedersen)
Jeg ved ikke hvad dagen skal stå på nu, måske vi kan prøve lidt fældefangst, eller lidt havobs…. Det må tiden vise, men i kan da lige få nattens fangster, nu hvor dagen skuffer.
Night´s ringing:
Gråand / Mallard - 1
Mudderklire / Common Sandpiper - 1
Dobbeltbekkasin / Common Snipe - 1
De gladeste hilsner Anton