Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (311)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Sylvia-dag!

mandag 15. maj 2017
Der er ikke to dage, der er ens - - - - heldigvis :-)
af Hans Lind

Endnu en dejlig lun dag med svage vinde fra vest. Skydækket hang tungt fra morgenstunden, men lettede lidt, som dagen skred frem. I løbet af natten havde der været en smule regn, så alt i alt en perfekt dag for fuglefangst.

Som i går var der fuld tryk på fuglene de første to timer, hvorpå det gik næsten i stå. Alligevel kæmpede vi os op på 49 nymærkninger. I modsætning til i går, hvor det var løvsangerne, der prægede billedet, var det i dag tornsangerne, der blev topscorer med 15 mærkede. Også pænt med gærdesanger, havesanger og et par munke.2017 05 15 tornsanger IMG 6775

Nævnes bør en aflæsning af en havesanger, som Simon Davies mærkede tilbage i maj 2014! Det er elt sikkert en lokal ynglefugl, idet det nu er ottende gang, at den bliver kontrolleret på Gedser Fuglestation i løbet af de tre år!

Sidste fugl i standardtiden blev en dejlig spætmejse, en ikke helt årlig gæst her på Odden.2017 05 15 spaetmejse IMG 6790

Jævnligt kom der i hundredevis af bramgæs trækkende forbi, mens et par gulbuge stod for underholdningen.

Dagens mærkning, i alt 49:

jernspurv – dunnock 1

rødhals – robin 2

husrødstjert – black redstart 2

solsort – blackbird 1

gulbug – icterine warbler 1

gærdesanger – lesser whitethroat 10

tornsanger – whitethroat 15

havesanger – garden warbler 5

munk – blackcap 3

gransanger – chiffchaff 2

løvsanger – willow warbler 3

spætmejse – nuthatch 1

bogfinke – chaffinch 2

tornirisk – linnet 1