Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2025 (47)2024 (311)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

God variation af arter i fangsten

onsdag 19. marts 2025
af Henrik Jørgensen & Ole Friis Larsen

Ringmærkningen: I dag var jeg alene om ringmærkningen da Marith havde en velfortjent fridag.

Vejret var solrigt hele dagen men der var frost de fleste steder i haven den første time.

På trods af det flotte men kolde vejr var der en del fugle i haven og 16 fugle blev fanget hvoraf de 14 var nye. Det var en god fordeling på 9 arter og det er ikke dårligt på denne tid af året.

Årets første bogfinke blev også ringmærket i dag.

20250319_062926.jpg

Vejret i morgen er af samme skuffe, men vinden går i syd-øst og det er ikke den bedste retning for fangsten da de fleste fugle kommer fra syd-vest.

Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:

Jernspurv/Dunnock 2(0)

Rødhals/Robin 1(0)

Solsort/Blackbird 1(1)

Sangdrossel/Song thrush 1(0)

Fuglekonge/Goldcrest 3(0)

Blåmejse/Blue tit 3(1)

Træløber/Treecreeper 1(0)

Bogfinke/Chaffinch 1(0)

Grønirisk/Green finch 1(0)

Total 14(2)

Trækket på Odden: Endnu en smuk morgen med flot solopgang og efterhånden lidt varme i luften efter nattefrosten, der knasede i græsset på vejen ud til spidsen. Vinden var i vest som tirsdag, men noget svagere. Der rastede stadig flere hundrede Ederfugle (Somateria mollissima) og andre andefugle på havet, men der var åbenbart ikke nogen særlig trang til at komme videre, og kun få lettede i solskinnet for at trække. Det gav små tal i dagens tælling.

Lidt over 1.600 fugle fordelt på 23 arter. Af dem var 1.200 Ederfugle, som næsten alle kom længere væk fra i den forstand, at de fleste kom i lidt større grupper noget efter solopgang og dukkede op i teleskopet på vestsiden af færgehavnen i Gedser.

Skaermbillede 2025 03 19 153929

Grafikken viser trækket af Ederfugle ved Gedser Odde i marts. Kurven er gennemsnittet for flere år, de røde søjler viser trækkets intensitet i standardtiden i 2024 og de grønne søjler i år. Trækket var lidt over gennemsnit og større end i 2024 i begyndelsen af måneden, men er til gengæld foreløbig noget lavere i denne uge. Grafik: Trektellen.

Se alle dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen.

Nyt fra stationen: Vi mangler stadig en træktæller til april og en del af maj til at tælle og undervise en ung, som kommer i april og maj. Han skal ringmærke hver anden uge og arbejde med træktælling de andre uger. Skriv til kontakt@gedserfuglestation.dk eller ring eventuelt til Ole Friis Larsen på +4540918071

Folk på stationen: Marith Mol, Henrik Jørgensen, Ole Friis Larsen.