Ringmærkningen: Fyret kunne dårligt ses fra huset og der var meget fugt i luften, men jeg valgte alligevel at sætte nogle net op.

Runderne gik med at ryste vand ud af nettene, så jeg overvejede at lukke, men det blev en smule bedre ved 9.30 tiden så jeg fik kørt de 5 timer som vi skal for at holde standard(standard er dog ikke startet endnu, den starter 1. marts).

Desværre blev det til en dag med en masse vand i nettene og intet andet.

Om eftermiddagen var jeg ude og kigge på de æbler der var lagt ud da vi jo fra 1 marts ikke må bruge lokkemidler mere. og der var både solsorte og vindrosler på dem så jeg satte hurtigt de 2 drosselnet op. Efter 10 minutter begyndte det at regne, så jeg måtte lukke igen.

I morgen loves regn indtil middag, men jeg står op i morgen tidlig og ser om der kan laves noget.

Trækket på Odden: Torsdag blev endnu en morgen med tæt tåge og ingen tælling, fordi vi end ikke kunne se fra fuglestationen til fyrtårnet. Heller ikke på posten ved Hyllekrog på Lolland blev der talt, efter at Preben Berg havde konsulteret os om vejrforholdene. En enkelt dag med uegnet vejr kan være udmærket til tøjvask, rengøring og diverse kontorarbejde, men når det bliver til flere dage i træk, bliver det lidt småfrustrerende. Hele ideen med at være på fuglestationen er at bidrage til arbejdet med systematiske tællinger og ringmærkninger.

Hvorfor skriver du ikke noget om, hvad vi ellers laver på sådan en dag, foreslog Henrik.

Frustrationerne er nemlig heller ikke værre, end at vi sagtens kan finde på en masse andet at lave, som også er en del af arbejdet for fuglestationen, og denne torsdag kunne vi godt kalde for et efteruddannelseskursus. Noget af formiddagen blev brugt på at tjekke Facebook-grupper med relevans for tælleriet af trækket ind og ud af Østersøen, blandt andet grupper om bestemmelse af måger og kjover. Det er ikke de flotte billeder, der er mest relevante, men i højere grad de slørede og grynede billeder af fugle langt ude over havet under dårlige lysforhold. Dem kan man lære en masse af, hvis der er særligt kyndige folk, der orker at skrive om detaljer, som vores felthåndbøger måske slet ikke omtaler, eller som specialisterne kan forklare på en bedre måde og ud fra vores nyeste viden.

Der var også tid til at lede efter tip om, hvordan vi undgår mærkelige striber på de billeder, vi tager af ringmærkede fugle i fuglestationens laboratorium. Moderne LED-lamper pulserer, og nogle af de gode råd, der var på nettet, førte til øvelser med et par nye indstillinger på kameraerne, så vi fremover kan undgå striberne og tage bedre billeder til dagbogen/bloggen og andre steder, hvor vi formidler nyheder og viden fra fuglestationen.

Silkehale på Gedser Fuglestation. Tegning: Marith Mol/GFU 

Flere af vores unge på fuglestationen er dygtige kunstnere, især kvinderne. De bruger blandt andet regnvejrs- og tågedage til at tegne og male. Hollandske Marith, som vi har på stationen i foråret til at bearbejde data og skrive en artikel til sin uddannelse som biolog, tegner og maler i sine pauser og er netop blevet færdig med en tegning af en Silkehale (Bombycilla garrulus), efter at vi forleden havde fem af dem på et kort besøg ved fuglestationen.

Illustration af en af de 13 underarter af den nordamerikanske musvågetype Rødhalet Våge. Underarten abieticola yngler i Canada, og polymorphic betyder, at der findes flere farvevarianter af underarten end den viste. Skærmfoto fra The Red-tailed Hawk Project: Ole Friis Larsen/GFU

I en tid, hvor vi ser stadig flere videoer og fotografier af fugle, er tegninger, akvareller og fuglekunst i det hele taget vidunderligt at opleve, og vi har stadig glæde af præcise håndlavede illustrationer til artikler og bøger om feltbestemmelse, hvad enten vi ser dem på papir eller på computeren. Noget af torsdag formiddag blev brugt på fordybelse i et projekt om den nordamerikanske Rødhalede Våge (Buteo jamaicensis), der svarer til vores Musvåge (Buteo buteo), men er opsplittet i 13 underarter, hvoraf nogle yderligere findes i forskellige varianter – ligesom vores Musvåge. I The Red-tailed Hawk Project har en gruppe amerikanske forskere sat sig for at indsamle viden om de Rødhalede Våger – herunder at illustrere samtlige underarter og varianter. Selv om vi næppe ser en Rødhalet Våge ved Gedser Odde, kan det være med til at inspirere vores interesse og begejstring for variationen i de hjemlige Musvåger, som vi ser på træk i vores arbejde for fuglestationen.

Det var lidt om, hvad vi arbejder med, når vi ikke kan komme ’rigtigt’ på jobbet på en dag med tæt tåge.

Folk på stationen: Marith Mol, Henrik Jørgensen, Ole Friis Larsen.