Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (281)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

En fin flok Røde Glenter satte kulør på gråvejret

onsdag 13. november 2024
af Henrik Jørgensen & Ole Friis Larsen

Ringmærkningen: Et hurtigt kig på dagens vejr meldte om kommende regn i løbet af standardtiden, men vi satte næsten alt op da det kun var lyseblåt på radaren (let regn). Det dryppede kun men en times tid kom der lidt regn men heldigvis så lidt at vi sagtens kunne fortsætte.

Fuglekonge havde vi kun 1 af i dag, det har ellers været en af dem som vi har fanget flest af de sidste mange dage.

Hans var en kort tur forbi fuglestationen.

Lara og hendes forældre kørte en tur til Lolland ved middag.

I morgen skulle det holde tørt, men med lidt mere vind (dog ikke meget).

Efter middag kom Tina ud på fuglestationen så vi alle kunne få handlet da vi var løbet tør, stort tak for det!

13 11Udklip

Trækket på Odden: Morgenen startede smukt med en glødende solopgang mellem skyerne over havet, og der var fuld knald på farverne i nogle få øjeblikke, før det hele lukkede til, og vejrradarens varsel om regn forekom realistisk. Vi endte med at få et par timers finregn og ellers gråt i gråt gennem de fem timer. Det betød ikke, at det blev en kedelig dag.

Selv om dagens tal endte i den lave ende af skalaen med lige under 1.900 fugle fordelt på 30 arter, var det smukt at se lidt Spurvehøge (Accipiter nisus) flyve ud over havet. En af dem var endda så venlig at lande og stå til skue et øjeblik på græsset ved klinten, en stor gråblå hun med ravfarvede øjne, næsten som en Duehøg (Accipiter gentilis). På et andet tidspunkt fortrød en gruppe på 8 Røde Glenter (Milvus milvus) deres udtræk, vendte om og satte sig et stort træ i haven til en af gårdene i baglandet. Da de senere lettede, sluttede de sig til 29 nye Røde Glenter, og alle 37 trak ud i samlet flok, meget smukt.

I havtrækket var der god underholdning og udfordring for dagens hold – Lara, hendes far Mark og undertegnede – i mere end et halvt hundrede lommer, godt med skalleslugere, hvoraf de Toppede Skalleslugere (Mergus merganser) nåede op over 200, og endnu en pæn dag for de lysryggede Bjergænder (Aaythya marila), som nåede over 100 i tætte flokke. Værd at bemærke var også trækket på næsten 100 Fløjlsænder (Melanitta fusca).

Skaermbillede 2024 11 13 172207Træk af Bjergænder er et forholdsvis almindeligt syn ved Gedser Odde i det sene efterår, men intensiteten har de seneste dage været usædvanlig på dette tidspunkt af november. De røde søjler viser trækket i dette efterår, de grønne søjler sidste års træk, og kurven er gennemsnittet over flere år. De seneste dages træk svarer til gennemsnittet midt i december og ligger desuden langt over sidste  års mere beskedne træk af Bjergænder. Grafik: Trektellen

Se alle dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen.

 Folk på stationen: Lara Winsloe, Laras forældre, Larissa Britton, Henrik Jørgensen, Ole Friis Larsen.