The ringing: The Harey in the title is a deliberate spelling error.  I started opening the nets in the dark but as a beautiful sunrise tinged the eastern sky I became aware of few birds in the garden but many hares.  At one point there appeared to be one hare with three pairs of ears - must drink that coffee again!

In reality, it was three hares in an almost perfect line and consequently, their ears were also in a near perfect line.  Given that the birds entering the nets was quite low it soon became a habit to watch for the hares as I wandered around the garden.  A minimum estimate would be six individuals in the garden.  And they were intriguing creatures to watch: twitching ears; sprawling with legs outstretched as they sunbathed - parasite control or hare relaxation?  And eyes, so large and brown, staring at the world around them. They seemed to be in no hurry to hop away from me - that's a bit concerning as not all humans (and other animals too are not so hare friendly).  It was particularly fascinating to watch them feed, it was not a clean bite action as I had always thought, it was more like watching a human sucking-up, then biting fettuccine.

And so to the birds.  It would have been good if the birds had been as prolific in the nets as the leaves.  After the colourful sunrise the wind intensity increased and blew many already dead leaves from the trees into the nets. 

But there were some birds to ring.  Possibly the most interesting one was a Wheatear - not a bird one associates with mist-nets in the garden.  It was a colourful juvenile which I watched as I released it, its white rump disappearing towards Gedser Tip and hopefully onto Africa.

Ringing Numbers: Robin/Rødhals 3/-; Wheatear/Stenpikker 1/-;  Icterine Warbler/Gulbug1/2;  Lesser Whitethroat/Gærdesanger 5/-; Blackcap/Munk 4/2;  Whitethroat/Gransanger2/-;  Willow Warbler/Løvsanger 9/-.                         Totals: 29 (25/4)

So a day with many moments of watching nature - quite wonderful,  and as I write these words I am reminded of a poem by the Welsh poet WH Davies, its first few lines go:

What is this life, if full of care,

We have no time to stand and stare.

No time to stand beneath the boughs

And stare as long as sheep and cows. 

No time to see, when woods we pass,                                        

Where squirrels hide their nuts in grass.                                                

Two lines equals one verse. Several more verses then ending:  

A poor life this if, full of care,

We have no time to stand and stare.

Hope you find some time to stand and stare at nature!

   

Trækket på Odden: Årets anden efterårsdag bød på fortsat let vind fra øst, masser af sol og lun luft, men betydeligt færre fugle på trækruterne end søndag. Det hele foregik heldigvis hele vejen igennem de fem standardtimer i godt selskab med de erfarne lokale fuglefolk Morten Lisse og Simon Vikstrøm, der dog kun kunne være med en times tid, før han skulle på job.

Lidt over 800 fugle af 28 arter var især et voldsomt fald i antallet af fugle i forhold til dagen før med samme type vejr, men trækket af nogle arter af svømmeænder viste en tiltagende trend med lidt over 80 Pibeænder (Mareca penelope) og 22 Spidsænder (Anas acuta). Mange kom i blandede flokke, hvor der også var Skeænder (Spatula clypeata) og Krikænder (Anas crecca). De flokke er en udfordring, der kræver hurtigt arbejde, når de passerer hastigt forbi som sorte silhuetter uden detaljer i modlyset – Spidsænderne er mere langstrakte end de andre, Skeænderne har større næb, Krikænderne er de mindste, og Pibeænderne er dem imellem.

Blandet flok af Ske- og Pibeænder. Det lyse V hen over vingerne på Pibeændernes hanner anes, men læg især mærke til Skeændernes længere og mere kantede næb. Nederste foto viser forskellen mellem de to arter i modlys med en Skeand foran en Pibeand. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Sortænderne (Melanitta nigra) kom der bare lige under 140 af, men der må være rigtig mange på vej. Kollegerne ved Põõsaspea Neem i Estland havde mandag morgen nogle travle timer med at tælle 74.000 Sortænder og 4.800 Fløjlsænder (Melanitta fusca), som vi bare så tre af. Østersøen er ikke tømt for trækfugle endnu.

Til gengæld kom der lidt gang i trækket af rovfugle på Gedser Odde med lidt Spurvehøge (Accipiter nisus), et par Rørhøge (Circus aeroginosus), hvoraf en var en adult/voksen han, men først og fremmest havde vi glæde af to adulte/voksne hunner af Blå Kærhøg (Circus cyaneus), begge med tydelig gul iris i øjnene. Ifølge litteraturen får hunnerne først deres rent gule øjenfarve, når de er fem-syv år, så der var ikke meget at rafle om, selv om den ene havde en meget ren hvid bundfarve, og den anden var mere bruntonet på bryst og hals – det må være udtryk for den variation, som mange arter kan vise, uden at har noget med køn eller alder at gøre.

 Selv om det nederste foto ikke er helt skarpt, går det fint an at se, at begge dagens hunner af Blå Kærhøg havde tydeligt gule øjne som tegn på, at de var mindst fem år. At den nederste er lidt bruntonet i dele af den lyse bundfarve på halsen og ned over undersiden må skyldes en variation i fjerdragten uafhængig af køn og alder. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Den ene kom ganske tæt forbi observationsbusken i rigtig godt sollys. Den anden så vi på marken med et større bytte, som den flyttede længere ind i området i flere tempi, før den begyndte at æde, men kort efter mistede morgenmaden til en større kragefugl. Derefter så vi den først jage lidt i området igen, før den trak ud over havet ad et af de sædvanlige ’kærhøgespor’ tæt forbi p-pladsen ved Odden.

Den faste Nøddekrige (Nucifraga caryocatactes) gennem flere uger så vi intet til denne mandag morgen, mens den tyske Brevdue fra søndag stadig fløj rundt og fouragerede lidt her og der i området. Det er sikkert ikke godt for karrieren som væddeløbsflyver; måske skulle den overveje et nyt liv som fri fugl.

Se alle dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen.

Folk på fuglestationen: Chris Sharp, Ole Friis Larsen.