Gedser Fuglestation Blog
Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
Er det allerede blevet vinter igen?
Uha, hvor var det koldt til morgen. Der var rim på mange af nettene, så der lige skulle ruskes lidt i dem, da de skulle åbnes kl. 5. Temperaturen kom også helt ned på 0,9 grader ved første runde.
Det var ellers en flot morgen, hvor vi startede helt vindstille med en vindstyrke på 0 m/s, og månen lignede en stor appelsin, der var ved at gå i seng ude i vest.
Fuglemæssigt blev det en dag på samme niveau som i går, men Louise fik nærkontakt med et par nye arter med en Hvid Vipstjert og en Tornirisk i nettet.
3k+ Hvid Vipstjert han. Foto: Susanne Primdahl
2k Tornirisk han. Foto: Susanne Primdahl
Nu er både Eva og Louise taget hjem, og Jasper fra Holland er ankommet. Jasper skal være på stationen i 14 uger, hvor han skal arbejde med et projekt i forbindelse med sin uddannelse.
Dagens ringmærkede (RI) og aflæste (RC) fugle:
Folk på stationen: Louise Villumsen. Eva Heering, Jasper Mosman, Susanne Primdahl