Gedser Fuglestation Blog
Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
Skøn morgen, med Islom! og dejligt vejr
Træk:
En rigtig fin og stille morgen i morges, vinden var svag og temperaturen var dejlig med en 8°, en langvarig svag byge fik vi godt nok, men ikke noget der havde betydning for obsen, det er blot godt for flere af svømmeænderne.
Det blev en fin ande dag, med hele 144 Krikænder (Anas formosa), 35 Bjergand (Aythya marila), 8 Skeand (Anas clypeata), og 3229 Ederfugle. Fælles for dem alle var at langt de fleste af dem idag kom rigtig godt, i fint blødt lys, på en perfekt afstand, og rigtig fint efter hinanden så at der skete noget hele tiden, og at det ikke bare kom i “bølger” som det gør mange dage, man kunne altså virkelig nyde trækket idag!
Ederfugle / Foto: Louis Poulsen
Dagens bombe kom klokken lige lidt i 10, en Islom (Gavia immer) kom trækkende helt alene i stor højde! En stor og kraftig lom, med store fødder, langsommere vingeslag, og et stort kraftigt næb.
Den kom ikke ligefrem fantastisk, men dog på doku-foto afstand.
Islom collage / Fotos: Louis Poulsen
Fuglene blev egentlig ved med at komme efter standardtid, men jeg skulle også nå ind at handle før regnen ville komme senere, så jeg gik efter standardtid, og cyklede halv snøftende mod byen, mens jeg kunne se den ene efter den anden fine flok Ederfugle komme langs kysten, “heldigvis” så det ud til at stoppe ikke så lang tid efter da himlen lukkede til.
Ringmærkning:
Regnen var lige stoppet da nettene skulle op og der var pytter selv på stier og netbaner. Alle net blev sat op da de ikke lovede mere regn.
Der kom dog lidt dryp tidligt på formiddagen, men det var kun få minutter.
Det var helt tydeligt at der ikke havde trukket noget pga regn for 2/3 af fuglene i dagens fangst var allerede ringmærket, så det blev kun til 10 nye i dag. Så for første gang i mit liv prøvede jeg at der var flere kontroller end ringmærkede!
Der kommer regn til aften, så det store spørgsmål er så om fuglene rykker efter regnen eller om de bliver, men det finder jeg ud af i morgen.
Dagens ringmærkning og kotroller/Todays ringing and recaptures:
Gærdesmutte/Wren 0/1
Jernspurv/Dunnock 1/0
Rødhals/Robin 6/8
Vindrossel/Redwing 1/0
Munk/Blackcap 0/1
Gransanger/Chiffchaff 1/0
Fuglekonge/Goldcrest 0/6
Rødtoppet fuglekonge/Firecrest 0/2
Blåmejse/Blue tit 1/0
Total: 10/18
-
På stationen: Louis Poulsen, Henrik Jørgensen