Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (283)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Fine fugle trods en morgen domineret af regn og hård vind!

tirsdag 2. april 2024
af Henrik Jørgensen & Louis Poulsen

Træk:

Holddaheltop hvor fristede det ikke at gå ud af døren imorges kl. 0555, da himlen stod i et med jorden og døren blev sparket ind af de 12 m/s fra VSV. Men sådan er det jo nogle dage, og man ved aldrig hvad dagen kan bringe;)

Efter lige at gå turen ud til odden 2 gange, pga. man havde glemt sin håndkikkert, fandt jeg nogenlunde læ og ly under taget på marinestationen, det var dog ikke det bedste udsyn man havde, og man havde derfor også kun flokkene i få sekunder før de forsvandt bag en hæk;/

20240402_073911.jpgDagens obspost setup / Foto: Louis Poulsen

Der gik lang tid før man overhovedet kunne se noget pga. at det var så mørkt som det var, og da det begyndte at lysne, så meget som det nu lysne kan i denne regn, var der stadig ikke rigtigt noget at se, for det var ikke meget som kom forbi, men i løbet af morgenen blev det da alligevel til et par fine fugle, og sjove oplevelser:)

IMG_3792.jpgEderfuglene (Somateria mollissima )blev topscore med overraskende nok 296 stks., her har en han Havlit fået sneget sig med i flokken / Foto: Louis Poulsen

IMG_3780-2.jpgDet var svømmeænderne der holde gejsten oppe idag, da der kom lidt Pibeænder (Anas penelope) indimellem, i flokke med nogle få Spidsænder (Anas acuta), en enkelt Skeand (Anas clypeata), samt en smule Bjergænder (Aythya marila) med hele 35. Hele 3 arter af ænder er der på billedet her, kan du finde dem? se svaret neders på siden;) / Foto: Louis Poulsen

IMG_3774.jpgBjergænder flyver på hovedet i regnvejret, +en enlig Ederfugl / Foto: Louis Poulsen

Morgenens højdepunkter var 2 stks. Kaspisk måge (Larus cachinnans) og en Rødstrubet lom (Gavia stellata) i sommerdragt, samt 1 indtrækkende Rørhøg (Circus aeruginosus)

20240402_111748.jpgPå vej tilbage fra odden lå der pludselig et næb fra en han Ederfugl midt på stien? / Foto: Louis Poulsen

Oppe af formiddagen ser jeg pludselig ud af vinduet en Fiskeørn (Pandion haliaetus) som kommer ind fra havet og flyver lige ind over stationen, efterfulgt af en Rørhøg, og endnu en Rørhøg!

Fedt med sæsonens første Fiskeørn som også var ventet efterhånden.

Svar: Pibeand, Spidsand, Skeand

Ringmærkning:

Pga regn og vind var det ikke muligt at sætte net op.

Dagen gik istedet med at lave datatjek, støvsuge og vaske gulv.

I morgen skulle det holde tørvejr, men der skulle kun blive 1-2 graders varme om morgenen.

 -

Til middag kom Ole som bliver her til i morgen tidlig.

På stationen: Louis Poulsen, Ole Friis Larsen, Henrik Jørgensen