Gedser Fuglestation Blog
Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
Fint med fugle, i modsætning til vejret
Igen i dag havde vejrguderne velsignet os med tåge fra morgenstunden, det blev dog en lille smule bedre op ad formiddagen.
Træk
Hurtigt sluttede Louis H. sig til obsen og lidt senere også Mads, det er altid hyggeligt med selskab specielt i lidt kedligere vejr, hvor de 5 timers standardtid ellers godt kan virke lidt længere end normalt.
På trods af tågen kom der faktisk en hel del fine arter i bogen, omend det ikke ligefrem blev til de helt store tal derude.
Tidligt kom en Havørn et smut forbi odden, og ellers gik der et stykke tid hvor det mest spændende var en del Sanglærker som hovedsageligt trak sydpå igen idag.
Men senere blev vi forkælet med både 2 Stks. Bjergvipstjert, 4 Misteldrosler, hele 7 Taffelænder i en flok, 1 Dværgmåge, 1 fin gammel Sule som kom rigtig fint tæt på kysten, samt først en lille flok på 4 Silkehaler og lige efter standardtiden en flok på hele 19.
På vej hjem fra odden så vi også 4 Sortgrå ryler som gik på stenene nedenfor p-pladsen.
Ringmærkning
Alle net kom op, dog var der den første halvdel af dagen lidt dug i nettene som måtte rystes ud.
Det blev en super dag fangstmæssigt da der ikke var en eneste runde uden fugle, og ikke nok med det så blev dagens antal ringmærkede fordoblet på lukkerunden hvor 2 flokke musvitter var røget i(13 stk).
I morgen loves regn lige før nettene skal op men det er forhåbenligt overstået inden.
Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:
Gærdesmutte/Wren 4/1
Solsort/Blackbird 4/1
Fuglekonge/Goldcrest 1/0
Blåmejse/Blue tit 2/0
Musvit/Great tit 13/3
Grønirisk/Greenfinch 2/0
Total 26/5
Folk på stationen: Louis, Henrik