Gedser Fuglestation Blog
Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
Masser af vand får søen til at genopstå
Et vådt efterår med masser af regn betyder, at der kommer vand igen i søen på engen ved fuglestationen. Flere har på det seneste spurgt til søens tilstand. Den har flere gange været helt udtørret, og den er langt fra at være fyldt igen, men vi kan se, at der lige nu kommer mere vand ad mudrede kanaler og ud af gamle drænrør fra engen. Planen er i øvrigt, at søen i løbet af vinteren skal renses for en del af de planter, der ellers kan føre til, at den gror til og forsvinder. Det kommer til at foregå, mens der ikke er frøer, tudser eller snoge ved søen, så det hele står klar, når de vender tilbage igen for at yngle og tilbringe sommeren ved en sø, der forhåbentlig så er i en bedre tilstand for dem.
Ringmærkningen: Det var disset da nettene skulle op og på første runde begyndte tågen at komme og den blev kun værre, så de første runder gav næsten intet, og først da tågen lettede kom der lidt fart på.
Efter middag kom Gert, Hans og Louis forbi.
I morgen er der pt risiko for en smule regn så der kommer nok kun få net op.
Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:
Solsort/Blackbird 7/1
Sabgdrossel/Songthrush 1/0
Gransanger/Chiffchaff 1/0
Blåmejse/Blue tit 2/0
Grønsisken/Siskin 18/0
Gråsisken/Redpoll 11/0
Lille gråsisken/Lesser redpoll 1/0
Total 41/1
Trækket på Odden: Efter en weekend med møder og masser af regn var det dejligt at tage af sted fra fuglestationen på en mandag morgen med tørvejr og næsten ingen vind. Desværre viste det sig til gengæld at blive en meget diset morgen med helt ned til 100 meters sigte og dermed ikke udsigt til ret meget træk. Efter et par timer klarede det op, men vinden drejede i øst og tog til, så der blev hurtigt lukket til igen med maksimalt et par kilometers udsyn.
Dagens tal blev lave, men ikke markant lavere end i samme periode sidste år, og heller ikke lavere, end hvad kollegaen ved Põõsaspea neem i Estland så i samme periode. Ved Gedser Odde blev det til 459 fugle af 21 arter, mens tællingen i Estland gav 554 fugle af 28 arter. Der var det Bjergænder (Aythya marila), Fløjlsænder (Melanitta fusca), Havlitter (Clangula hyemalis) og Hvinænder (Bucephala clangula), der dominerede dagens træk, men ingen af arterne kom over hundrede. Ved Gedser Odde var det Ederfuglene (Somateria mollissima) og de Rødstrubede Lommer (Gavia stellata), som prægede dagens træk, da begge arter endte på lige omkring 100.
Når netop Põõsaspea neem er værd at bemærke til sammenligning med Gedser Odde er det, fordi det ser ud til at være de to eneste steder ved Østersøen, hvor der dagligt bliver holdt organiseret øje med trækket ud af det område gennem hele efteråret. Desuden ligger den estiske lokalitet cirka 800 kilometer øst for Gedser Odde og kan derfor bidrage til at give en ide om, hvordan trækket ved Gedser Odde kan komme til at se ud et par dage senere – men selvfølgelig er trækket ved Falsterbo og andre lokaliteter også være at lægge mærke til.
Se alle dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen.
Folk på stationen: Henrik Jørgensen, Ole Friis Larsen