Ringmærkningen: Efter en række dage, hvor Freya og jeg har passet ringmærkningen, blev bemandingen fordoblet. De to nye X-mærkere, Jakob og Lærke, er kommet med på holdet og fulgte os på runderne i dag. De gjorde sig nyttige bl.a. ved at skrive for os, og Birgit var en stor hjælp ved at pille blade ud af nettene, så vi kunne koncentrere os om fuglene. Vi havde nemlig så travlt i dag, at Hans også lige måtte ud og hjælpe med nogle morgenrunder.

Lærke var med Freya rundt ved nettene for at kigge på, og Jakob pillede nogle fugle ud af nettene under min overvågning. Under ringmærkningen fik de begge vist og forklaret om arts- og aldersbestemmelse af fuglene og lidt ringmærkningsteknik.

Vi blev belønnet med en lækker aftensmad tilberedt af Jakob og Birgit, så alle går vist glade og mætte i seng.

Freya tog hjem i eftermiddags. Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med hende, og jeg ser frem til at møde hende på fuglestationen en anden gang.

Vi ringmærkede hele tre Dompapper af racen Pyrrhula pyrrhula pyrrhula, som vi på dansk kalder Stor Dompap. Det er normalt den mindre race Pyrrhula pyrrhula europaea, man møder som ynglefugl i Danmark, men Stor Dompap yngler her også i begrænset antal. I træktiden kommer der flere til landet fra Skandinavien og Finland for at tilbringe vinteren her.  Foto: Freya Mørup-Petersen

 
En række af fuldvoksne Solsorte hanner lagde også vejen forbi fuglestationen, og selvom de er talrige, er de altid en fryd for øjet.  Foto: Freya Mørup-Petersen

Dagens ringmærkede (RI) og aflæste (RC) fugle:

Trækket på Odden: De bedste fugleture er for denne observatør næsten altid dem, der skaber problemer i form af en eller anden fugl, der ser usædvanlig ud eller har en adfærd, som kræver arbejde hjemme ved fuglebøgerne eller på nettet. Det er godt, at vi har fået en masse grupper på nettet, hvor man kan spørge og krydse fingre for, at kompetente folk et eller andet sted i verden vil ulejlige sig med at bekræfte en fugl eller pege på detaljer, som afgør, at det er en anden art end antaget. Sådan en fugl var der fredag formiddag ved Nordens sydspids.

Vinden kom fortsat fra østlige retninger, og neden for klinten skvulpede en masse ålegræs rundt og tiltrak masser af måger i deres søgen efter mad. Samtidig regnede det, så posten blev forlagt til inde under halvtaget ved marinestationen – hvor vi nu igen kan stå med kommunens accept. Her er udsynet desværre meget begrænset i forhold til trækket, men vi stod godt for at opleve dagens måger på nærmeste hold. En af dem var en usædvanlig mørk og bruntonet ung måge, som skilte sig markant ud fra alle andre unge måger, vi så – og vi var i dette tilfælde en håndfuld erfarne fuglefolk.

Unge Kaspiske Måger er ifølge litteraturen mere gråtonede end bruntonede (som Middelhavssølvmåge - Larus Michahellis), og det gav anledning til tvivl, men den brune tone på vingeoversiderne af denne fugl er altså også ok for en ung Kaspisk Måge.

Her skal man hæfte sig ved selve mågens form med langt tyndt næb næsten uden såkaldt gonysvinkel på undernæbbet og en lang flad pande på et næsten rent hvidt hoved, hvor andre arter af sølvmågetypen har mørke tegninger og mere runde forhoveder. Bemærk også, at de hvide kanter på overvingernes dækfjer ikke danner lyse bånd på vingerne.

Hos Kaspisk Måge har tegningerne på halefjerene betydning for identifikationen. Kaspisk Måge har et sort endebånd på en ellers hvid hale, hvor det samme bånd er mere brunligt hos Sølvmåger (Larus argentatus) og skarpere afsat hos Middelhavssølvmåge end den lidt glidende overgang i form af fine sorte tværbånd hos Kaspisk Måge, som det ses på billedet. Bemærk også tertiærerne - de inderste store fjer på vingerne - som har artstypiske 'sorte ankre' med lyse kanter, der bliver slidt af i løbet af vinteren. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Vi tog masser af billeder og hjemme på stationen kunne billederne sammenlignes med beskrivelser, tegninger og fotos i nogle af de bedste bøger, der findes om måger i Europa. Det gav flere muligheder og førte derfor til en forespørgsel i Facebookgruppen Western Palearctic Gulls, hvor svarene entydigt pegede på en 1k (første kalenderår) Kaspisk Måge (Larus cachinnans). Det er en art, vi efterhånden er vant til at se ved Gedser Odde i forskellige aldersklasser – denne var bare usædvanlig mørk, men altså inden for ’rammen’. På billederne i dagens dagbog ser den mindre mørk ud, end den gjorde for os i virkeligheden.

En smuk oplevelse og hele dagens arbejde for fuglestationen værd.

Dagens træk var pænt med et par tusinde Ederfugle (Somateria mollisima), hvoraf hele 64,4 procent var hunner og deres unger fra i år, og det er interessant, at Sortænderne (Mellanitta nigra) er begyndt at lande til rast ved Gedser Rev. Ellers var trafikken beskeden, og vi så næsten intet udtræk fra land, hvilket både kan skyldes vejrforholdene, og at vi stort set ikke kan følge det træk, når vi må søge ind under halvtaget ved marinestationen. Sådan er vilkårene.

Se alle dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen.

Folk på stationen: Freya Mørup-Petersen, Susanne Primdahl, Birgit Barkholt, Jakob Barkholt, Lærke Winding, Ole Friis Larsen og Hans Lind