Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (284)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Meget vind og få, men fine fugle

onsdag 11. oktober 2023
af Timon Grove Sørensen

I dag blæste det meget i Gedser med over 10 m/s hele dagen igennem. Det satte fugletrækket på pause og kun få sangfugle opholdt sig i haven, så der kun blev ringmærket 14 fugle i alt (6 genfangster). Vi var dog heldige at fange en voksen Stor Tornskade, allerede den anden af denne art i løbet af tre dage.

Om eftermiddagen tog jeg (Timon) på en cykeltur i området, for at prøve at finde fugle, der sad og ventede på bedre vejr. Efter et stykke tid fik jeg øje på en mellemstor rovfugl på en mark, der så lovende ud med det samme. Jeg sneg meg ind på den og fik taget nogle billeder, inden den fløj afsted på 120 meters afstand. En fin 1K steppehøg!

6E0A3824_1.JPG

6E0A3845_1.JPG

6E0A3855_2.JPG

 

Da det er første gang, jeg skriver blogindlægget for Gedser fuglestation, vil jeg fortælle lidt om mig selv:

Jeg hedder Timon Grove Sørensen og er en 25-årig fugleentusiast. Jeg har kigget på fugle siden jeg var helt lille, og det har for det meste været i Tyskland og Israel, hvor jeg har boet, før jeg flyttede til Danmark i 2019.

profile.jpg

Jeg har fået lyst til at blive bedre til ringmærkning, som indtil videre altid kun har været en lejlighedsvis fornøjelse. Nu har jeg glæden af at være på Gedser fuglestation i en uge, hvor jeg kan lære meget af de mere erfarne ringmærkere. Det har været 3 spændende dage siden jeg ankom, og det er nemt at stå op før solopgang hver morgen, når man glæder sig til de fugle, man skal ud og ringmærke.

Men det er ikke kun om formiddagen, vi ringmærker fugle. Siden i går har vi prøvet at fange fugle om natten, når de sover på stranden eller på marken. I dag var det en engpiber, vi fangede efter 3 timer i mørke, vind og regn. En lille fangst, men oplevelsen er jo allerede det hele værd. ;)

6E0A3939.JPG

Opdatering:

Dagens ringmærkning og kontroller / todays ringing and recaptures:

Gærdesmutte/Wren 2/0

Rødhals/Robin 4/2

Sangdrossel/Song thrush 1/0

Munk/Blackcap 1/0

Gransanger/Chiffchaff 1/0

Fuglekonge/Goldcrest 3/3

Blåmejse/Blue tit 1/1

Stor Tornskade/Great grey shrike 1/0

Engpiber/Meadow Pipit 1/0

Total 14/6

På stationen: Ole Friis Larsen, Freya Mørup-Petersen, Henrik Jørgensen, Timmy Micallef, Timon Grove Sørensen