Gedser Fuglestation Blog
Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
En blodig debut
Morgenen gav ikke det forventede regnvejr, hvilket ikke bød på det småfuglefald, som vi regnede med. En stille og rolig dag med ringmærkning gik i gang, hvor vi havde lidt blandet med fuglekonger, gransangere og gærdesmutter. Hvad rødhalsene angik, var der meget få af i forhold til gårsdagen. Henrik hørte i løbet af de første par timer en hvidbrynet løvsanger, som vi håbede ville besøge et af nettene, men vi hverken så eller hørte mere til den efterfølgende.
Dagens overraskelse kom dog i løbet af formiddagen, da Henrik kommer ind med en ny ringmærkningsart til mig i form af en stor tornskade - en art, jeg har håbet på, da jeg ankom. Stor tornskade er berygtet for at være led ved hænderne og denne fugl var ingen undtagelse. Men på trods af nogle blodige bidemærker, ømme fingre og et par sagte tårer, var det det hele værd, for stor tornskade er en af mine yndlingsfugle.
1k Stor Tornskade
Dagens ringmærkninger og kontroller/todays ringings and recaptures:
Gærdesmutte/Wren: 7/1
Jernspurv/Dunnock: 1/0
Rødhals/Robin: 8/0
Sangdrossel/Song Thrush: 1/0
Gransanger/Chiffchaff: 10/0
Fuglekonge/Goldcrest: 19/4
Stor Tornskade/Great Grey Shrike: 1/0
Bogfinke/Chaffinch: 1/0
Dompap/Bullfinch: 1/0
I alt: 49/5