Så kom der lidt ro på igen!

Efter en travl dag i går, vidste vi ikke helt hvad vi kunne forvente. Frygten var vel at drukne i et hav af blåmejser (Cyianistes caeruleus), men det var skam ikke hvad dagen bød på. Der var ikke mange fugle i luften i dag (hvor vi ringmærker), og selvom vi hørte flere rumstere eller kalde i brombærkrattene var der ikke mange der røg i nettene. Vi fik 34 nye mærkninger, hvor kun en håndfuld var de små blå djævle, og selvom det ikke var lige så voldsomt som i går, så er der også en fordel ved ikke altid at have ligeså travlt. Så har vi nemlig en anden ro til at kunne tjekke fuglene igennem for flere informationer. Så alt i alt igen en lærerig dag. 

En af dem vi ellers hører en del i øjeblikket er fuglekongen (Regulus regulus), Danmarks mindste fugl. Lige meget hvor mange gange jeg støder på den, så bliver jeg simpelthen så glad. Jeg plejer at finde dem ved lyd - i dag hørte vi også en del kalde - men det er desværre også den fugl der er flest der stopper med at kunne høre når de når op i alderen. Så selvom de er utrolig snaksalige, så laver de lyde i sådan et lyst toneleje at det altså forsvinder for os efterhånden som hørelsen forværres. Meget trist! Jeg har altid synes det var lidt mærkeligt at skrive fuglenes lyde ud, da det virker helt skørt, tænk bare på hvor mange måder man kan sige æblekage på! Men eftersigende siger de tsii-tsii, hvilket måske også passer meget godt, men ellers vil jeg klart anbefale at man går ud og lytter på dem rigtigt ude i felten. Det er svært at lære fuglelyde over skrift og for den sags skyld hjemme hos en selv. Jeg bruger selv app'en Merlin af the Cornell Lab, til at vejlede i forhold til lyd. Den kan nemlig optage og give sit bud på hvad det er man lytter til - men husk at også den kan have det lidt svært med de mange fuglelyde (især fordi de ikke altid siger det man synes de skal!) - så vær kritisk! 

En der ellers er kendt for at synge, dog langt mere kompliceret end den lille fuglekonge, er sangdroslen (Turdus philomelos). Den havde vi også en enkelt af i dag, og når man lytter efter den, skal man især lytte efter 2-3 gentagelser. Dog synger den utroligt mange forskellige ting, og så kan de finde på at imitere mange andre arter. Når der ligesom i dag er lidt mere tid kan vi nogle gange fotografere fuglene. Jeg synes især det er sjovt (foruden at få hele fuglen), så at tage billeder af artenes eller individets særlige træk. Det kan være vingerne og halefjerene, men også særlige træk, som for eksempel fuglekonge hannens gemte orange fjer i den gule krone, eller sangdroslens fine hjerteformede mønster på brystet. 

En ung (1K) sangdrossel (Turdus philomelos) helt tæt på, så kan man se de fine hjerter på brystfjerene - så kan man da ikke andet end at blive glad. 

En fin lille fuglekonge (Regulus regulus). Selvom både hanner og hunner har den gule krone på, kan man hos hannen se at der gemmer sig en orangefarve i de inderste fjer, hvor hunnens er gul hele vejen igennem. Skal man til at bestemme alder på dem, kigger man på halefjerene. Det kan være lidt svært at se her, men hos ungfugle er alle halefjerene utroligt smalle og spidse, hvis den var voksen (adult, 2k+), så ville disse være meget mere afrundede. Man kan altså snige sig til at kalde ham en fugleprins!

Vi håbede at vejret i dag var til at sætte ekstra net op til at ringmærke svaler. Dog viste det sig meget svære end håbet på, hvilket nok også skyldes, at der ikke er store ryk af svaler mere nu vi er nået godt ind i september. Der blev ved med at være tomt i himlen og nettene. Øv bøv! Vi prøvede i flere timer, men der skulle dog vise sig en dejligt overraskelse! For pludselig kom en fugl i nettet, dog langt større og en smule mere klodset - en brevdue! Og det var endda selv samme brevdue, som havde siddet på vores tag og kigget på os mens vi spiste frokost tidligere på dagen. Det er også meget passende at en fuglestation skal modtage sin post bevinget! Den havde desværre ikke noget med til os...

Vi kunne se at det var en brevdue, fordi Amanda kunne genkende den ring fuglen havde på benet. De skal af gode grunde ikke noteres i vores system - vi har jo kun med vilde fugle at gøre. Det var dog stadig et sjovt fund, da vi skulle finde ud af om der var nogle der savnede den. Amanda blev sat på sagen og ringede til De Danske Brevdueforeninger, som kunne fortælle os at det var en tysk due på afveje. Vi fik fat i en mand der boede relativt tæt på, der kunne hente duen efter arbejde. Så vi gik på jagt efter et bur og en vandskål og så fik den en skøn pause der. Da han kom og hentede duen lærte vi også hvordan man kunne se forskel på køn på de rosa brevduer - vores fugleven viste sig at være en dreng. Åbenbart gælder det sådan at når den er rosa/brun i fjerene og har sort skaft i halefjerene, så er det en han. Desuden er de to yderste af de tre fremadrettede tæer også af forskellig længde hos hanner, hvor de er lige lange hos hunner.

Vores brevdue blev sendt afsted i god behold, og vi lukkede vores svalenet uden yderligere fangst.

Vores tyske ven, brevduen - dog uden brev! Bemærk dens vilde øjne med den gule kant helt inde ved pupilen og en orange-rød i resten af iris - man kunne måske gå hen og tænkte lidt på Saurons øje fra Ringenes Herre. Så selv om vi intet brev fik, så blev vi dog overvåget lidt. Foto: Ole Friis Larsen.

Trækket på Odden: Efter et lavt træk på de to våde dage tirsdag og onsdag, kom der gang i noget træk igen torsdag og fredag, men som to temmelig forskellige dage, selv om vejret var ganske ens med lavt skydække, masser af sol og god sigtbarhed. Måske skyldes det, at begge dages forholdsvis svage vind kom fra to forskellige retninger.

Torsdag kom vinden fra nord-nordvest. Det gav noget træk af andefugle, mest Pibeænder (Anas penelope) med lidt over 130 og Sortænder (Mellanitta nigra) med 85, men mest interessant var et tydeligt træk af Skarver (Phalacrocorax carbo), som ellers er svære at registrere som trækfugle, fordi der næsten altid er mange lokale Skarver i trafikken, og et halvt hundrede Mørkbugede Knortegæs (Branta bernicla bernicla) som dette efterårs første lidt større ryk af den højarktiske art. Men der var især et fint træk af småfugle fra land med over 700 Landsvaler (Hirundo rustica) og 145 Hvide Vipstjerter (Motacilla alba), som fyldte meget ved også at lande i større flokke og lede efter mad på marken ud til oddespidsen. Desuden var der et træk af rovfugle med ti Hvepsevåger (Pernis apivorus) på ganske vist stor afstand, men også et par fine unge Røde Glenter (Milvus milvus), som trak højt men meget flot i solskinnet lige over observationsposten.

Fredag kom vinden fra sys-sydøst, og trækket blev oplevet helt anderledes med meget mere trafik på havruten og til gengæld næsten intet fra land. Lidt svaler og vipstjerter var lynhurtigt overstået, og så var himlen mod nord blå, men tom. Af rovfugle blev det kun til en enkelt Spurvehøg (Accipiter nisus). Så meget mere var der til gengæld tid til at tælle og glæde sig over et ganske udmærket træk af nogle af vores mest almindelige andefugle på Østersøruten med lige ved og næsten 1.500 Sortænder og over 1.500 Pibeænder.

Ude over havet ser vi meget af tiden flokkene af ænder i modlys, og så hjælper fuglebøgernes tegninger af forskellige bånd og farver ikke meget. Vi må lære at bestemme arterne på deres former. Her er en Spidsand (Anas acuta) i en flok Pibeænder, hvor den skiller sig ud med længere vinger, længere krop og tyndere hals, mens Pibeænderne ofte ser meget rundmavede ud. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

En anden flok Pibeænder med et miks af andre arter i fredagens træk. Her er det fire Skeænder (Anas clypaeta), der skiller sig ud med deres lange og brede næb, der ofte peger skråt nedad på de flyvende fugle. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Bemærkelsesværdigt var også rykket af Ederfugle (Somateria mollissima). Selv om der ikke kom mange med lidt over 400, var der et markant skifte i forhold til den seneste tids træk af overvejende brune fugle (hunner og unger fra i år) til et træk, der fredag stort set kun omfattede hanner, såvel adulte/voksne fugle som yngre hanner fra sidste år i mere blandede dragter. Først langt op ad formiddagen dukkede nogle få rene flokke af brune fugle op. I den forbindelse var det også interessant at se på de rastende fugle, der plejer at holde til ved pynten. Da det blev lyst nok, var det til at se, at antallet var faldet dramatisk fra bare dagen før, og at det netop var alle de immature/ikke voksne hanner, der var væk, og der kun var brune fugle tilbage. Det ser med andre ord ud til, at hannerne af Ederfugle nu har fået et indre hormonalt signal om, at det er nu, de skal trække, og vi kan sige, at efterårets egentlige træk af Ederfugle er indledt.

Skarver er sorte, men ikke altid ... Mange unge skarver (Phalacrocorax carbo) ( har mere eller mindre lyse undersider, og nogle kan næsten ligne 'flyvende pingviner' som denne i en af fredagens flokke af trækkende Skarver. De danske ynglefugle flyver mod sydvest om efteråret, og så får vi nogle afløsere længere nordfra. Det er bare svært at se, for de er mage til og holder til de samme steder. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Det bliver spændende at se, om det fortsætter lørdag med samme slags vejr, men lidt stærkere vind fra sydøstlige retninger.

Se alle dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen her.

Her til aften er vi så heldige at Benjamin B. Lisse er kommet (og det endda med de sidste ingredienser til vores aftensmad!). Han kommer i de næste dage til at tælle træk sammen med Ole på Odden. Amanda biksede en god omgang carbonara sammen, og efterfølgende tjekkede vi net under natfangst. Dog har vi stadig ingen held med natravne. Det er nok ved at være ovre, men vi bliver ved til det sidste!

Folk på stationen: Amanda Johannisson, Benjamin B. Lisse, Marie Rubæk Holm og Ole Friis Larsen.