What a day!
Et spinkelt håb havde sat sig i os, da vi trådte ud af døren imorges for at åbne net til dagens ringmærkning. Regnen var væk, temperaturen faldet en smule og vinden var slået om i nordvest - tre rigtig gode ingredienser til en travl morgen med flere mængder af fugle end hvad vi har fået det sidste stykke tid. Allerede ved de første net var rødhalse (Erithacus rubecula) begyndt at tikke i buskadset, hvilket tegnede rigtig godt. Det er de første fugle der begynder at synge om morgenen, sammen med bl.a. solsorten (Turdus merula).

Øj der var fugle! I stort set alle net sad der flere rødhalse, som heldigvis er rimelig nemme at pille ud. Disse fik vi hele 90 af i løbet af morgenen - så er det rigtigt blevet efterår! Det blev dog også klart for os, at vi fik nok at lave, da vi i slutningen af første runde fik pillet en tårnfalk (Falco tinnunculus) ud, som blev mit første mærkede voksne individ. Tidligere på sommeren tog jeg med Hans til Væggerløse for at mærke redeunger, så det var en noget anden oplevelse at håndtere et fuldvoksent individ. Denne blev bestemt til en 1k fugl, som jeg desværre var den eneste der fik at se. Vi havde simpelthen så travlt, at Marie måtte smutte ud for at pille fugle ud af nettene, imens jeg håndterede falken, fik taget et hurtigt billede, hvorefter den blev sluppet løs i haven igen. Det var også her jeg tilkaldte hjælp fra Mads Elley, som var så flink at komme til anden runde for at pille fugle ud sammen med os. Det var virkelig værdsat, så der også kom lidt ro på nerverne omkring de store mængder af fugle.

Tårnfalk 1k. Super flot fugl, som man skal tage sig lidt i agt for. Man skal være opmærksom på, at disse dyr bruger både næb og klør til at forsvare sig med, i modsætning til rovfugle af samme størrelse som fx. spurvehøg, som i højere grad kun bruger sine klør. Falke har den sjove tilpasning, at de angriber og flænser effektivt med sit næb, som har en slags "tand" på siden af den øverste del. Denne "tand" kaldes en tomial tooth, og er én af de ting der gør, at falke (Falconiformes) er placeret et helt andet sted i systematikken (livets træ), end øvrige rovfugle (Accipitriformes). Ugler (Strigiformes) er også noget helt for sig, og anses slet ikke som rovfugle!

Lige i det Mads drog hjemad igen, det var vidst nok omkring kl. 9, kunne man se og høre større flokke af blåmejser (Cyanistes caeruleus) rykke ind over haven, og vi nåede da lige at joke om, hvorvidt de mon røg i nettene. Mon ikke der var flere net med et væld af blåmejser i. Det er for mange mennesker en fugl, der ser ih så nuttet ud, som den hopper rundt sammen med et par artsfæller og nupper insekter, frø og andet fra havens træer og buske. Men os ringmærkere kender deres sande identitet - de små blå djævle. Deres egentligt ret små næb er åbentbart perfekte til at give de bedste klemmelus for en fugl på deres størrelse, og jeg vil vove at påstå, at det gør 100 gange mere ondt at blive klemt af et blåmejsenæb, end det gør at blive hakket af en stor flagspætte. Tror i mig ikke? Så er i velkommen til at komme og prøve på egne fingre! Blåmejser er ret aggressive af natur, og vil gøre alt for ikke at blive fanget af os. Ligeså snart vi tager fat i en blåmejse, bruger den al sin kraft på at nive vores fingre og neglebånd, lige de steder som er allermest følsomme. Marie og jeg kom igennem 41 blåmejser, som først skulle pilles ud og dernæst ringmærkes og aldersbestemmes. Og jeg kan love jer for, at der blev jamret, bandet og svovlet hele vejen igennem processen.

Morgenen endte med at være både min og Maries mest travle dag, hvor vi endte op på hele 177 nye mærkede individer! Vi fik begge nye mærkningsarter - gråspurv (Passer domesticus) var ny for os, og så fik Marie også sin første grønsisken (Spinus spinus) og stær (Sturnus vulgaris)! Det gik lige efter bogen, og jeg må indrømme, at jeg er utroligt imponeret over Maries håndtering af sådan en travl morgen, samt det tempo hun efterhånden kan pille fugle ud i (så længe de da ikke er møg besværlige, men så er det også tidskrævende for de fleste). Hun fik også meget stolt pillet tre stor flagspætte (Dendocopus major) og fik dermed også lidt flere af denne art på sin liste.

Stær, 1k han. Det brune hoved er rester af juvenile fjer, som i ellers kan se er ved at blive skiftet til den dragt vi alle kender så godt fra de voksne stære.

Første grønsisken for sæsonen! Bestemt til 1k han. Vi hører dem jævnligt flyve over stationen i mindre flokke, og endelig sad der en i nettet idag. En af Maries nye mærkningsarter. Dem kommer der helt sikkert flere af senere på sæsonen.

Stor flagspætte, 2k hun. De brune fjer i vingen er juvenile fjer, som fuglen har beholdt siden sidste år, og vi kan derfor være meget sikre i aldersbestemmelse. Kønnet bestemmes ud fra farven på fjererne på hovedet, hvor hunnerne er helt sorte, hvorimod hannerne har et rødt bånd i nakken. Vi fangede også to af, hvad vi formoder er, hendes unger, som også fik ring på. Ungfuglene har en rød kalot på toppen af hovedet, og kan derfor nemt kendes fra de voksne hen over sommeren og i løbet af efteråret.

Dagens mærkningstal:

Vi var helt drænede efter standardtiden, og da det havde stilnet af i havens fugle, valgte vi at lukke alle net. Det krævende en velfortjent pause med serie og pandekager, inden eftermiddagen blev brugt på at arbejde.

Ole har været til møde hele eftermiddagen, og vil derfor give en opdatering på trækobservationen imorgen. Vi kan sige, at han i hvert fald har fået en del flere fugle end de sidste to dage! Og det er vi alle jo glade for :)

På stationen: Ole Friis Larsen, Marie Rubæk Holm & Amanda Johannisson