Efter en dag med masser af aktivitet i haven, var der i dag lidt mere stille hvad angår fugle i stationshaven. Fangsterne begynder ligeså stille at ligne et typisk efterår, og idag var første dag hvor rødhals var i klart overtal. Men ligesom vejret på det sidste ikke helt har kunne slippe karakteren af sommer, var der også op til flere karakteristiske sommergæster i haven - og ikke kun fugle. En af disse var en god håndfuld løvsangere (Phylloscopus trochilus), som ellers snart bør overtages af den nært beslægtede gransanger (Phylloscopus collybita) i antal, da førstnævnte trækker væsentligt længere. En anden var en art vi ellers havde vinket farvel til, og stort set ikke havde håb om at få i nettet på dette tidspunkt - en rødrygget tornskade (Lanius collurio). Det var en ny mærkningsart for Amanda, som dog måtte tage sig i agt for fuglen. Tornskader har en særlig måde at håndtere sin føde på, som kræver, at de har et nærmest falke-formet næb, der nemmere manipulerer, flænser og fastholder bytte. rødrygget tornskade lever mest af insekter i alle størrelser, mens den større fætter stor tornskade (Lanius excubitor) også kan finde på at fange fx. mus. Når disse fugle har fanget et bytte spider de det særligt på træer og buske med torne (deraf navnet), hvor de enten kan bruge fastholdelsen til at flå små bider af byttet, eller gemme det til senere.
Vi fik også besøg af en duehale (!!!) i ca. 20 sekunder ved sommerfuglebusken lige foran huset. Selvom navnet kan lyde som en fugl, så er dyret altså en dagaktiv natsommerfugl (det skal ikke være let...). Vi gik begge rundt og jamrede og grinede af glæde lige indtil den forsvandt rundt om hjørnet, hvilket også gjorde, at vi ikke fik nogle billeder. Nogen ting skal man bare nyde mens det er der. Det er altså ikke kun fugle vi kan glæde os over!

Som den skønneste overraskelse, så fik vi også bid på vores natfangst her efter mørkets frembrud. Så jeg (Marie) er også lige kommet indenfor efter at have siddet med en skøn natravn (Caprimulgus europaeus) i hånden ude i mørket. Da natravnen, som navnet antyder, er aktiv om natten skal den nemlig lige sidde lidt i hånden efter at have fået ring på, så den lige kan vende sig til mørket igen. Og jeg må være ærlig at sige at det har nok været en af mine mest fantastiske fugle øjeblikke overhovedet. Natravnen er en helt vild art der virker helt anderledes end hvad man ellers kender til. Bag dens lille bitte næb gemmer der sig en kæmpe mund, som den kan finde på at vise en for at skræmme en, og så laver den nogle helt andre lyde end de andre fugle, svært at beskrive, men næsten robotagtige og vrissende. Generelt er dens udseende og adfærd helt speciel, der kommer billeder i morgen! Vi kan desuden se at det har været et helt natravne år i år på Gedser, måske det skyldtes at vi har været flere der har sat net op hver aften for at få lov til at se den tæt - måske hårdt arbejde betaler sig alligevel!

Her ses både en hun og en han rødstjert (Phoenicurus phoenicurus). De er begge på deres første kalenderår (1k) og forskellene er derfor ikke helt så tydelige som de kan være, da hannen skifter dragt, og ender med at være rødorange hele vejen op ad maven og brystet, sort på hals og hoved, samt med et hvidt bånd henover pande og bryn. Men på den unge han (til højre), kan man godt se at der er både hvide og sorte fjer på vej. 

Amandas flotte rødrygget tornskade. Bemærk at hun også må holde lidt anderledes på fuglen end ved de andre billeder vi tager, dette skyldes at den snappende fugl er ekstremt god til at bruge sit næb, også når det gælder at bide en ringmærker !

Dagens mærkningstal (uden natravn):

Se dagens trækobservationer her. 

Alt i alt har det været endnu en skøn dag på Gedser, det eneste der har været ærgerligt er, at Jimmy Skat er taget hjem her til eftermiddag, så vi nu skal undvære hans gode selskab, OG han fik aldrig en af vores natravne at se... Tusind tak for dit fantastiske arbejde, dine mange timer på obs, og dine fede historier!

På stationen: Ole Friis Larsen, Amanda Johannisson & Marie Rubæk Holm