Haven var meget stille under netåbning, kun en solsort og et par rødhalse gav lyd fra sig. Det skulle også vise sig at blive en meget stille dag, med kun 19 nye mærkninger under morgenens standard. Men selvom vi ikke havde de høje tal idag, var der stadig fin diversitet. Vi havde endda to nymærkede Broget Fluesnapper (Fidecula hypoleuca), hvilket efterhånden må være nogle af de sidste vi fanger i løbet af efteråret.

Når nu vi ikke har spændende fortællinger om store antal, må vi fokusere på noget andet, og idag har jeg valgt at fremhæve en sjov fældning hos Løvsanger (Phylloscopus trochilus). Men før vi kan dykke ned i denne art, må jeg lige nævne et par ord om fældning generelt.
Ungfugle og voksne fugle fælder ofte deres fjer forskelligt i løbet af et år. Om sommeren/tidligt efterår efter yngletiden fælder mange voksne fugle HELE deres fjerdragt - det inkluderer kroppen, hovedet, alle vingefjer og halefjer (kaldet post-breeding moult) - hvorimod mange ungfugle kun fælder NOGET af deres fjerdragt - inkluderer oftest kun kroppen, hovedet, nogle dækfjer, måske halefjer (kaldet post-juvenile moult). Der er meget variation fra art til art, så dette er en meget grov generalisering. Men det betyder altså, at hos en del småfugle vil man om efteråret kunne genkende ungfugle fra voksne fugle ved at de unge både har nogle nye fjer fra deres post-juvenile moult, samt ældre juvenile fjer som de groede ud i reden - altså flere generationer af fjer, der adskiller sig i farve og mængde af slid. Voksne fugle vil have en helt frisk fjerdragt, hvor alle fjer er af samme generation, og disse er også af bedre kvalitet end ungfuglenes juvenile redefjer. Som sagt er der variationer, og der er også tilfælde hvor det er totalt umuligt at kende forskel på ungfugl og voksen fugl når de har gennemgået deres sommerfældning, fordi de begge fælder hele fjerdragten (eks. skovspurv).
Så er det slået på plads, jeg håber ikke jeg har tabt jer helt, for nu kommer den interessante fokus-fugl:
Løvsangeren har en rimelig udsædvanlig fældning, sammenlignet med andre lignende småfugle. De voksne fugle har nemlig hele TO KOMPLETTE FÆLDNINGER på et år - det vi kalder en summer complete (SC) og en winter complete (WC). De skifter altså HELE fjerdragten både om sommeren efter de har ynglet i norden, og når de opholder sig på deres overvintringsplads i Afrika syd for Sahara inden de skal tilbage og yngle. Og som om det ikke skulle være svært nok, så kan de også finde på at bremse deres fældning, hvis der ikke er tid eller føde nok til at kunne nå skifte alle fjer inden de skal på træk - dette kaldes suspended molt/arrested moult. Og sådan et eksemplar havde vi lige forbi stationshaven idag.

På billedet nedenfor ser i en voksen løvsanger (2k+), som umiddelbart har en flot og frisk fjerdragt, men en sekundær svingfjer afslører, at denne fugl har valgt at stoppe sin fældning, og derfor efterlade fjeren til at blive fældet på et senere tidspunkt (måske først når den når Afrika). Pilen indikerer den fjer der ikke er fældet, og det kan ses hvordan den både er mere brun, slidt og længere end de ved siden af nye og mørke fjer af samme længde. Det er mega nørdet, men også super fedt når man endelig ser det i hånden! Vi ringmærkere er bare nørdede, men det er også det der gør denne kunst så utroligt interessant. Og så er vi færdige med det tekniske ;)

Løvsanger, 2k+. Pilen viser en ufældet sekundær svingfjer, som står i stor kontrast til de andre svingfjer i både farve og længde. Fugle fælder symmetrisk i begge vinger, og der er derfor en tilsvarende ufældet fjer i højre vinge. Prøv om du selv kan finde den!

Dagens mærkningstal:

Heldigvis for Jimmy var dagens trækobs en del mere spændende. Særligt havde han igen glæde af en Lille Kjove (Stercorarius longicaudus), og kan vi lige dvæle kort ved det videnskabelige navn for denne art! Slægtsnavnet "Stercorarius"  betyder "of dung", og refererer til kjovernes særlige måde at søge føde på, hvilket indebærer at stjæle mad fra andre havfugle, fx måger og terner, men som man altså førhen troede var disse fugles hømhøm de spiste. Vi er heldigvis blevet klogere, og ved nu, at kjoverne faktisk får fuglene til at smide deres nyfangne fisk eller ligeftem gylpe deres måltid op, fordi de konstant mobber og chikanerer. Artsnavnet "longicaudus" betyder lang hale (longus = lang, cauda = hale), og referer til denne specifikke arts bagerste karakteriska. Sikke kloge i bliver idag!
Jimmy er nok lidt skuffet over den østenvind der har presset havfugle, særligt kjover, ind over land i stedet for sydpå over Gedser Odde, som han derfor ikke får at se, selvom de ses længere nordpå i landet. Derudover bød morgenobsen på en dejlig Nordisk Lappedykker (Podiceps auritus), to usædvanlige Fiskeørne (Pandion haliaetus) i dagens ikke så gode vejr og masser af lækre svømmeænder.

Se tallene for dagens trækobservation her.

Imorgen skal Adam hjem, og det er lidt bittersweet. Han har, udover det vigtige ringmærkningsarbejde, også været helt utroligt flittig i fuglestationen have. Der har været fuldt fokus på vedligeholdelsesarbejde i det gode vejr vi har haft de sidste par dage. Bl.a. er de to hejsenet blevet klippet fri fra de tætteste træer, hvilket også skaber lidt luft i buskadset så småfuglene gerne vil flyve igennem (og dermed flyve i nette - ja tak!). Derudover har han renset havedammen, så den ikke er fyldt med andemad, hvilket også kan trække lidt fugle til som søger føde og væske i sensommervarmen. Fantastisk indsats, der er godt nok noget at leve op til.
Vi har sammen grundigt rengjort ringmærkningslaboratoriet som vi mærker fugle i hver eneste dag. Der var godt med hømhøm på borde og vinduer, masser af snavs på gulvet og fjer i alle kroge. Når der ikke er mange fugle, må man finde på andre ting at lave...

 
Rent og lækkert arbejdsbord i ringlab! Rengøringstornadoen, aka. mig, var på spil da jeg ikke kunne holde ud at sidde blandt løse fjer og gamle fugleklatter.

Så er jeg også færdig. Tak fordi i gad læse med helt til enden! Nu vil jeg tjekke nettet en sidste gang for natravn, og så er det på hovedet i seng :)

På stationen: Jimmy Skat, Adam Qvist & Amanda Johannisson