Ringmærkning:

En meget stille dag ved nettene som kun gav 21 fugle desværre. Det gav dog tid til diverse praktiske gøremål. Der blev syet net og gjort rent, så nu står både boligen og nettene skarpe til i morgen. 

Trækket på Odden: En helt igennem smuk søndag morgen bød på godt selskab og et overraskende træk af rovfugle på hele Nordens sydligste punkt. Solopgangen var ganske vist noget grå, småkold og kedelig, men der var lokale folk med fra start, og en håndfuld fine gamle træskibe på havet gav en følelse af at opleve et guldaldermaleri live. På havet var det småt med træk, hvilket kan illustreres ganske godt med, at dagens højeste tal blev skabt af over 300 Knopsvaner (Cygnus olor) på pendlerruten mellem Darss-Zingst i Tyskland og farvandet mellem Falster og Rødsand, hvor der raster omkring 1.300 af de store hvide fugle.

Festen for de otte tilskuere begyndte imidlertid, da der lidt op ad formiddagen kom huller i skydækket, og Spurvehøge (Accipiter nisus) begyndte at myldre frem, som faldt de ned mellem skyerne. I løbet af nogle få timer så vi 13 arter af rovfugle – og ret meget mere kan man ikke forlange med realitetssansen i behold på dette tidspunkt af året.

Hvepsevåger er bare flotte, fordi de er så individuelt forskellige. Her en voksen/adult han med typisk gråt hoved og gule øjne i søndagens rovfugletræk. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Fire arter af falke blev det til med en ung 1k (første kalenderår) Aftenfalk (Falco vespertinus), der pludselig hang og musede over stubmarken et øjeblik, før den fortsatte langs kystskrænten, tæt forbi os og videre ud over havet. Aftenfalke hører til de halvsjældne arter i Danmark, så humøret steg noget mere en temperaturen, der ikke ændrede sig meget fra morgenens tætte skydække til formiddagens solskin. De øvrige falkearter var Tårnfalke (Falco tinnunculus) med et tocifret antal hovedsagelig unge fugle, en Vandrefalk (Falco peregrinus) og en Dværgfalk (Falco columbarius).

Billedet af søndagens Sorte Glente blev ikke knivskarpt, men viser alligevel fint en afrundet hals, som mangler glente-kløften, fordi de yderste halefjer er ved at blive skiftet, og de nye ikke er vokset helt ud endnu. Bemærk det lyse bånd af hvide spidser på ungfugledragtens lange dækfjer på vingeundersiden samt lyse pletter på brystet, der er med til at afgøre alderen til 2k. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

To af de tre arter af glenter i Europa kom smukt og pædagogisk sammen; en ung Rød Glente med lys underside og en et år gammel 2k (andet kalenderår) Sort Glente, som var lidt udfordrende ved slet ikke at have nogen kløft i halen, fordi den var ved at skifte de yderste halefjer. Det er altid en dejlig oplevelse, når fugle ser lidt anderledes ud, end vi forventer fra bøgerne. På samme måde var der fine oplevelser af en 2k hun Rørhøg (Circus aeroginosus) og en 2k han Blå Kærhøg (Circus cyaneus).

Kærhøgene er et kapitel for sig med særlige udfordringer i de et år gamle 2k-fugle, som både kan være individuelt forskellige og samtidig i gang med at skifte fra ungfugledragten til deres første voksendragt. Denne hun Rørhøg på træk ved Gedser Odde søndag formiddag havde usædvanlig lyse dækfjer på forreste del af vingernes undersider, men viste sin alder med fældning i håndsvingfjerene på yderste del af vingerne, hvor der ses slidte gamle fjer og nye, som er mørkere og ved at vokse ud. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Tre Havørne (Haliaetus albicilla) bestod formentlig af et lokalt ynglepar og en yngre fugl, som kom ind fra havet. Værd at nævne er også tre Fiskeørne (Pandion haliaeetus), hvoraf to – en voksen/adult hun og en voksen/adult han – kom ganske tæt forbi holdet af fuglefolk på den lille bakke ved den gamle marinestation. Også den ene af dagens to Hvepsevåger (Pernis apivorus) kom tæt forbi i smukt solskin. Trækket af Hvepsevåger er særlig spektakulært, fordi der næppe findes to helt ens fugle af den art.

To Fiskeørne fra søndagens træk. Øverst en voksen/adult hun med flere sorte tegninger på de ellers lyse forvinger og armhuler. Nederst en voksen/adult han med renere lyse forvinger på undersiden. Størrelsesforskellen mellem den typisk større hun og den mindre han ses også ved, at hunnens klør kun når en tredjedel ud under halefjerene, mens hannens klør dækker over halvdelen af haleundersiden. Som regel har hunner også mere ’hagesmæk’ end hannerne, som det netop ses på disse to ørne, men det kan snyde, fordi det er anderledes hos nogle individer. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Se alle dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen her.

 Folk på stationen: Anne Hermanns, Adam Søderdahl, Chris Sharp, Joakim Matthiesen, Ole Friis Larsen.