Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (284)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Så kom der lidt gang i fuglene

tirsdag 25. juli 2023
Vinden drejede i løbet af natten til VNV og aftog lidt. Samtidigt var det klart vejr og det satte lidt gang i fuglene

I dag mærkede vi i alt 47 fugle og genfangede 19 fugle. Det høje antal mærkede fugle skyldtes dog først og fremmest 23 stære, som ved middagstid begyndte at gå i nettene. Samtidigt er der fortsat mange aflæsninger hvilket fortæller, at der er en del fugle som holder igen med at forlade Gedser og begive sig videre på efterårstrækket. Så de fine tal til trods venter vi fortsat på et større ryk ind af fugle, men det kræver nok et vejrskifte. Vi får se! 

De seneste dage har ca. 500 stære fløjet rundt og forageret ivrigt på bær i haven omkring stationen, men uden at gå i nettene. I dag begyndte de så at gå i nettene og vi fangede 23 Stærer på to runder, hvorefter vi besluttede os for at lukke for, at det i skulle tage overhånd. 

Blandt de mere specielle fugfle var en Korttået træløber, der ses nedenfor.

Kort taet traelober

250723

På stationen Christoffer Tonsgaard Lehmann Petersen og Søren Mygind.