Ved ringmærkning er hensynet til fuglenes vel og vel det vigtigste og det er derfor vigtigt at fuglene ikke bliver våde på grund af regn medens de sidder i nettene. Lørdag aften, medens vi i øvigt havde et hyggeligt besøg til middag af Gert og Sørens kone Mette, stod vejrudsigten på mere eller mindre udbredt dagsregn og vi var derfor forberedte på at vi måske ikke kunne mærke i dag søndag. Da vi stod op og tjekkede vejrudsigten kunne vi dog se at der lige akkurat skulle være et hul i nedbøren fra kl. 4.45 til 9.45, hvor vi skulle gennemfører vores standardmærkning. 

Vi besluttede os derfor for at åbne et begrænset antal net (121 m), så vi hurtigt kunne lukke nettene hvis vejrudsigten var forkert. Det er trods alt sket før, selv om nutidens vejrudsigter rent faktisk er langt bedre end det rygte de har blandt lægmand. Et forhold som nok skyldes, at lægmand ikke er lige så flittig bruger af vejrudsigter som os ringmærker ved GFU. Udover vejrudsigen kikkede vi ofte på DMI's vejrradar, som viser når nedbørsområder er på vej. 

Ved hjælp af sådanne modernede hjælpemidler kom vi sikkert igennem med dagens ringmækning. En ringmærkning, som bør på i alt 4 fugle, som blev fanget i de tre første runder. Så da vi var færdige kunne vi konstatere, at størstedelen af dagen var gået med bekymringer for fugle der ikke var der.

Da vi var tidligt færdige besluttede vi at besøge Middelandercenteret ved Nykøbing hvor Søren kone arbejder Mette arbejder som frivillig. Et godt besøg hvor vi blandt andet så affyring af blider og en spændende riderturnering. Desuden blev vi forsyntet med sukkerkringler og kager af Mette.

Så alt i alt en god og lidt anderledes dag.

På stationen Christoffer Tonsgaard Lehmann Petersen og Søren Mygind