Ringmærkningen: Ikke det store at berette fra denne lørdag. Der kom 20 fugle i nettene, men sjovt var det med en Stor Flagspætte (Dendrocopos major) og en Spætmejse (Sitta europaea) - dem ser vi ikke så mange af på fuglestationen. Desuden er en Korttået Træløber (Certhia brachydactyla) bemærkelsesværdig. 

Trækket på Odden: Intet ophold på Gedser Fuglestation uden en tur ud på hele Skandinaviens yderste forpost mod syd for at se, hvordan det står til med fugletrækket. Det stod fint til lørdag morgen, og vi var to observatører, som følte os godt underholdt. Fugletræk er, som følgere af arbejdet på vores fuglestationer vil vide, et helårssammensurium af fugle, der af en eller anden grund flytter sig langt den ene eller den anden vej, og når der ikke er ret meget trafik, er der ofte unge fugle, som ikke er gamle nok til at yngle endnu og derfor strejfer om i verden, eller det er allerede mislykkedes for dem at yngle – partneren er ikke kommet, reden er styrtet ned, nogle har ædt æg eller unger eller forstyrret så meget, at fuglene bare har givet op og forladt det hele. Og så er der havtræk af ænder, mest hanner, som flyver fra reder, hunner og unger for at finde et sted med masser af mad, så de kan skifte fjer uden at sulte, mens de ikke kan flyve.

Lørdag så vi lidt overraskende en Mørkbuget Knortegås (Branta bernicla bernicla) trække mod vest – det kan meget vel være en, der aldrig kom med på trækket i maj til nordkysten af Sibirien. Vi så også en Tårnfalk (Falco tinnunculus), som fløj ud over havet mod syd og Tyskland – det er meget tidligt, mange af dem har stadig unger, der ikke kan flyve endnu, så det kan meget vel være en ung fugl fra sidste år, som ikke har ynglet endnu. Desuden så vi antagelig en del fældningstræk af Ederfugle (Somateria mollissima), Sortænder (Melanitta nigra) og Fløjlsænder (Melanitta fusca). Godt et halvt hundrede Havterner (Sterna paradisea – læg lige mærke til det navn) vidnede om, at den art allerede har overstået årets yngleri og så småt er på vej i verdens længste træk mod Antarktis, og endelig var der et pænt træk af Krikænder (Anac crecca).

Rørhøg (Circus aeroginosus) ved Gedser Odde lørdag morgen. En omstrejfende fugl fra sidste år (andet kalenderår, 2k), som ikke yngler endnu, men er på vej til at blive voksen/adult. Den forsvandt mod nord igen. 2k-Rørhøgene er lige nu i gang med at fælde, og de nye fjer viser, om det er en han eller en hun. De nye svingfjer på denne Rørhøg har lyse undersider med mørke spidser og er lidt grålige på oversiden, så det er en han. Om en måned vil denne fugle have endnu flere af de lyse fjer med mørke spidser på vingerne. Hunner skifter de brune svingfjer på vingerne ud med andre brune fjer, om end der er forskel i nuancerne. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Og så oplevede vi en smuk solopgang klokken 4:46. Standardtællingerne starter en halv time før solopgang, så vækkeuret skal stilles til at ringe (blidt) ugudeligt tidligt. Til gengæld er der lunt på Odden til solopgangen i modsætning til de kolde sove længe-opgange sidst på efterårssæsonen.

Se alle dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen her.

Biodiversitet på stationen: Først på eftermiddagen fik fuglestationen uventet og sjovt besøg af Erik Ehmsen fra Fyn, som tidligere var en af cheferne for Projekt Ørn i Danmark, men nu kom for at høre, om der var nogle tidsler ved fuglestationen, hvor han måtte fange fluer til en kortlægning af udbredelsen af en bestemt gruppe fluer i Danmark. Sammen fandt vi flere arter af tidsler på stationens område, og selv om det vist mest var gedehamse (hveps), Erik fangede med sin ketcher, var der også mindst en af de fluearter, han kom efter.

Erik Ehmsen tjekker sin fangst af insekter. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Uruphora cardui (Tidselbåndflue, Canada Thistle Gall) fra en tidsel ved Gedser Fuglestation. Den er den til højre. Fluen er ret almindelig i Danmark, men forekommer lidt spredt rundt om i landet. Referencen til Canada i det engelske navn på arten skyldes, at den er indført til Nordamerika for at gøre livet surt for europæiske arter af tidsler, der anses for invasive/skadelige der. Andre arter af samme familie af fluer anses til gengæld for meget skadelige af europæiske landmænd, fordi deres larver æder oliven, kirsebær eller nødder. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Folk på stationen: Lærke, Lauge, Jespere Brinkmann, Ole Friis Larsen