Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (284)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Endelig godt mærkevejr

fredag 7. juli 2023
af Jesper Brinkmann

Til morgen havde vinden lagt sig, og vejret var rigtigt godt til ringmærkning. Det er dog endnu for tidligt til at trækket sydover rigtigt går løs, men der var både lille korsnæb, skovpiber og lidt vadefugle der trak sydover idag.

Nettene leverede også, da der allerede på første runde hang en svaleklire og ventede på ring. Det er kun 2. gang i stationens historie at der mærkes svaleklire efter Anton mærkede en i 2020. Af andre lidt sjovere fangster var en fin 1k husrødstjert og en flot gammel han af rødrygget tornskade.

Lærke og Lauge brugte endnu en dag på at undersøge kriblekrable livet i søen og fik både fanget grønne frøer, vandkalve og skorpionstæger. De fik også set snogene mange gange, og så blandt andet den ene fange en haletudse og spise den.

Om eftermiddagen var der et kæmpe træk af syvplettet mariehøns, der kom ind fra havet og trak målrettet nordpå i tusindvis. Og endelig fandt Lauge en flot bøghjort i haven, så alt i alt endnu en skøn sommerdag på odden

Mærkning/aflæsning:

Svaleklire 1/0

Hvid vipstjert 1/0

Jernspurv 0/1

Husrødstjert 1/0

Kærsanger 1/0

Gulbug 1/4

Gærdesanger 2/3

Tornsanger 0/5

Munk 4/2

Sydlig gransanger 4/0

Løvsanger 1/0

Blåmejse 0/1

Rødrygget tornskade 1/0

Grønirisk 1/0

Stillits 1/0

Tornirisk 0/1

Lauge, Lærke og Jesper