Gedser Fuglestation Blog
Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
Gammel havesanger
Det var meget mørkt da nettene skulle op og som jeg skrev forleden plejer det at betyde at der er regn. Et hurtigt kig på radaren viste en front der lige ramte Gedser så jeg gik ud og da der kun kom enkelte dryp valgte jeg at sætte et begrænset antal net op.
På de første 3 runder var der kun 1 fugl pr runde, så regnede med en dårlig dag, men der kom så mere fart på de næste. Det blev faktisk en ganske god dag med 23 fangede fugle hvoraf de 12 var nye.
På en af de sidste runder sidder der en havesanger i nettet lige ved huset og da jeg får pillet den ud kan jeg se at det er en ældre ring. Da jeg så skal taste den ind senere viser det sig at den er ældre end jeg lige troede, det var en fugl som Hans havde ringmærket her som 2K+ 30.maj 2018, så den er ihvertfald 6 år gammel og har været nogle gange syd for ækvator. Da fuglen sang i posen(hvilket ikke sker ofte) kunne jeg sætte han på den.
Lidt før lukketid kom Mads og hans hund forbi.
Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:
Landsvale/Barn swallow 1/0
Solsort/Blackbird 0/1
Gulbug/Icterine warbler 3/1
Gærdesanger/Lesser whitethroat 3/3
Tornsanger/Whitethroat 1/1
Havesanger/Garden warbler 1/1
Munk/Blackcap 1/0
Løvsanger/Willow warbler 1/0
Blåmejse/Blue tit 0/4
Kernebider/Hawfinch 1/0
Total 12/11
På stationen: Henrik Jørgensen