Så er jeg tilbage for en kort stund for at fortsætte blodprøvetagning på Afrika trækkere.
Henrik og jeg er alene på stationen, og får da tiden til at gå trods den lille mængde af fugle. Vi havde også en del vind idag der gjorde, at vi undlod at åbne to net. Trods nogle tarvelige morgentimer med kun én fugl på første runde, og to efterfølgende nul-runder, fik vi alligevel fin diversitet. Det blev til 9 fugle i alt fordelt på 7 arter:

• Kærsanger / Marsh warbler: 1
• Tornsanger / Whitethroat: (2)
• Munk / Blackcap: 1 (1)
• Grå fluesnapper / Spotted flycatcher: 1
• Grønirisk / Greenfinch: 1
• Stillits / Goldfinch: 1
• Tornirisk / Linnet: 1

Meget flot og meget rolig Stillits (Carduelis carduelis) han fra morgenens ringmærkning. Kønnet er bestemt på mængden af rød farve bag øjet, samt en forstørret kloak. Dette ses hos han-fugle i yngletiden, så de lettere kan afsætte sæd til hunnens kloak under parring.

Vi fik besøg af Hans i løbet af morgenen, der tilbød en tur til Væggerløse for at ringmærke tårnfalkeunger. Jeg havde aldrig håndteret en tårnfalk, og havde heller aldrig prøvet at ringmærke redeunger, så jeg greb chancen. Efter frokost kørte Hans og jeg afsted til redekassen. Vi fik hentet ungerne ned fra redekassen, der hænger i 5-6 meters højde, på en stige, ved at lægge ungerne i en pose så vi har hænderne frie når vi kravler ned. Det var en udfordring både at være så højt oppe (lidt højdeskræk har jeg trods alt) og skulle fange ungerne med hænderne - man har jo hørt at man skal undgå rovfuglenes kløer, da de går igennem huden som var det smør. Hver gang man prøvede at tage fat i dem, lagde de sig på ryggen i forsvarsposition, så fødderne vendte opad, klar til at gribe fat. Heldigvis var ungerne stadig så små, at det nærmere føltes som at blive prikket af en halvskarp blyant. Det var godt at prøve, så jeg ved hvilken adfærd jeg kan forvente når jeg engang skal håndtere en voksen tårnfalk, eller blot rovfugle generelt.
Hele 6 unger skulle have ring på, så jeg fik rig mulighed for at øve mig i at sætte store aluminiumsringe på falkene. Det er en process man skal øve sig på nogle gange før man får god følelse med det. Alle unger havde det godt. Selv den mindste i kuldet havde godt med fedt på kroppen, så forhåbentligt kan alle unger blive flyvefærdige hvis der er mad nok. Der lå tilmed en død brandmus i kassen som forældrene var kommet forbi med.
Det var en mega fed oplevelse, og jeg er så glad for at have fået muligheden!

Tårnfalkeunger (pullus Kestrel) i redekassen i Væggerløse. Den midterste er tydeligvis den mindste unge i kuldet, som ikke er nær så udviklet som dens søskende (både i størrelse og fjerdragt). Kønne er de ikke, men de er da lidt nuttede alligevel ;)

Jeg var selv rimelig glad for at få mulighed for at prøve at ringmærke ungerne.

Al i alt en skøn dag! Vi håber på lidt flere fugle imorgen, selvom vejret ikke ser ud til at ændre sig det store.

Ses!

På stationen: Henrik Jørgensen, Amanda Johannisson