Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (285)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Blå lørdag

lørdag 10. juni 2023
af Henrik Jørgensen & Ole Friis Larsen

Ringmærkningen: Da middelvinden lå på 11 m/s kunne nogle få net ikke sættes op og jeg regnede ikke med at der ville komme noget særligt i nettene pga det, men alligevel blev 15 fugle fanget hvoraf de 11 var nye.

De 2 unge blåmejser som blev ringmærket i går blev genfanget i dag, men også deres søskende( 6stk) så nu er 8 fra det kuld ringmærket.

Ude på Odden var en ung spætmejse kommet ind under bygningen og fløj mod vinduet så den blev fanget og bragt til fuglestationen og da der intet var galt med den fik den også en ring på. Det er ikke så ofte at spætmejser kommer helt der ud da der kun er buske.

Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:

Gærdesanger/Lesser whitethroat 1/1

Gransanger/Chiffchaff 0/1

Blåmejse/Blue tit 6/2

Spætmejse/Nuthatch 1/0

Tornirisk/Linnet 3/0

Total 11/4

Gransanger GFU 589Blå lørdag med helt unge Blåmejser i alle poserne - formentlig et samlet kuld. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Gransanger GFU 590Gransanger (Phylloscopus collybita) med kun en stump tilbage af det ene ben. Stumpen er helet fint, og fuglen har formentlig klaret sig længe med kun det ene ben.

Gransanger GFU 592Bemærk det meget lyse ben på denne Gransanger. De fleste har mørke ben, men enkelte har lyse ben og kan lettere forveksles med Løvsanger (Phylloscopus trochilus), som netop har lyse ben.

Gransanger GFU 591Her et portræt af den lille fugl med kun et ben.

Gransanger GFU 586Den opsvulmede kloak på denne Gransanger, som formentlig er hannen i par med den etbenede hun, viser, at det er en han. Sådan ser fuglene kun ud i kort tid  hvert år.

Gransanger GFU 587Her er så hannen, der blev ringmærket på Gedser Fuglestation af Henrik Jørgensen som 2k+ (mindst et år gammel) i 2021 og genfanget lørdag sammen med en etbenede hun. Den er altså nu 4k+ (mindst tre år). Fotos: Ole Friis Larsen/GFU

Trækket på Odden: Lørdag bekræftede igen, at der lige nu foregår et ikke ubetydeligt fældningstræk af hanner af Ederfugle (Somateria mollissima) mod vest væk fra ynglepladserne. I løbet af morgenen registrerede jeg over 800 Ederfugle, alle hanner, i lidt tilfældige observationer, mens flere folk på Odden nåede over to tusinde. Desuden var der lidt træk af Hav- og Fjordterner (Sterna paradisea, Sterna hirundo) mod øst samt Mursejlere (Apus apus), som sås både indtrækkende mod nord og udtrækkende mod syd.

Gransanger GFU 588Fjordterner på lavt modvindstræk omkring Gedser Odde lørdag formiddag. Bemærk diffus mørk bagkant på vingernes håndsvingfjer både på over- og underside hos den forreste, der også viser en lang mørk kile på oversiden af vingen foruden helt sort næb - artstypisk for sommerdragten hos etårige fugle (2k, andet kalenderår). Foto: Ole Friis Larsen (GFU)

En Sort Glente (Milvus migrans) trak ud mod syd, mens der var lidt tvivl om, hvorvidt en senere Sort Glente inde over land var indtrækkende eller kom nordfra over land og vendte om. Morgenholdet så også to Lærkefalke (Falco subbuteo) på henholdsvis ind- og udtræk.

Se alle dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen her.

Dette er sidste beretning om trækket i denne omgang for mig, som egentlig slet ikke kom for at registrere træk, men for at lave andet arbejde på fuglestationen. Det var, som altid, dejligt også at få tid til nogle timers observationer på sydspidsen af hele Skandinavien.

Folk på stationen: Henrik Jørgensen, Ole Friis Larsen.