Gedser Fuglestation Blog
Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
En stille dag, med en sort Jernspurv!
Efter en dag i går med mange fugle var det en stille dag ved nettene. Dagen bragte dog et dejligt gensyn med årets 2 første havesangere.
Kun 22 fugle i dagens net. men op ad formiddagen fik vi os enoverraskelse. En meget sort jernspurv. Sorte kinder,sort hage, lyse øjenbrynsstriber. Lys bug. meget sansynligt en melanistisk fugl. Men det sorte er meget symmetrisk på begge sider af kroppen. Så meningerne var delte mellem dem der har set fuglen på stedet og også blandt dem der har set den på billeder. Sortstrubet jernspurv kan ikke helt udelukkes, eller måske en hybrid. Vi afventer en DNA test, for at få det endelige svar. Speciel så den ihvertfald ud.