Vi har igen haft en stille dag med kun få fugle. Det er tydeligt at den varmere tid på året nærmere sig... Dagene bliver fortsat længere og ikke mindst varmere og fugletrækket har ændret sig bemærkelsesværdigt meget. Da jeg ankom i starten af april, fangede vi mest jernspurve, rødhalse, gærdesmutter og fuglekonger, hvor vi derimod nu fanger rødstjerter, gærdesangere og løvsangere.

Munken er en af de fugle, vi fanger flest af i løbet af året. Når de skal aldersbestemmes kigger vi på både hale og vinge. De unge fugle, der endnu ikke er fyldt et år, har meget mere spidse halefjer og ofte tydelig fjer fældegrænse i de store dækfjer på vingerne.

En særlig ting hos de unge hanner er også, at de ofte stadig har brune fjer i den ellers sorte kalot... det skal dog siges, at gamle fugle også kan have det, så vi aldersbestemmer ikke kun på det grundlag.

Han munk med brune fjer i kalotten. Foto: Anne R. Hermanns.

Vi har i noget tid haft hæftig aktivitet ovre ved stærekasserne bag stationhuset, og i dag lykkedes det så, at fange en hun stær med tydelig rugplet. Alt tyder på, at hun snart bliver mor... hvis hun da ikke allerede er det nu!

Rugende hun stær. Foto: Anne R. Hermanns.

I morgen, efter ringmærkningen, forlader jeg stationen for denne gang. Det har været et par gode uger, i godt selvskab og med en masse unikke oplevelser. Men mon ikke I snart ser mig hernede igen!

Folk på stationen: Anne Ramskov Hermanns og Vagn Lind.