Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (285)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Den sidste

tirsdag 2. maj 2023
- var den bedste !
af Vagn Lind

Morgenen lignede meget de foregående morgener, men måske med lidt mere liv i haven i form af fuglesang.

Og ganske rigtigt: der var i løbet af natten dukket en hel del langdistancetrækkere op og de gik så i nettene. Det var især Rødstjert og Løvsanger der dominerede billedet, men også den første Broget Fluesnapper i år blev fanget.

 IMG 20230502 061022 edit 366690593875296

Én af løvsangerne var meget grå i fjerdragten. Måske en meget lys ssp. Acredula eller måske endda den sibiriske ssp. Yakutensis? Måske der er nogen, der kan se noget af billedet?

 IMG 20230502 061628 edit 368444500261487

Også årets første Tornsanger blev fanget.

 DSC 5872

Anne havde længe ønsket sig at mærke Dompap og det lykkedes også, endda med flere.

 DSC 5871

Nul-runder blev der ingen af og derfor forlængede vi standardtiden med nogle timer. Man kan jo lige så godt blive ved, når der endelig er lidt fugle på matriklen. Men over middag rumlede mine tarme så meget, at jeg besluttede at pakke sammen og gå ind og få lidt mad. Under nedpakningen var der så endnu en løvsanger i nettet som viste sig have en norsk ring på.IMG 20230502 132758 edit 372574446158252

Super, - sådan én tæller for mig som mere end et hit. Så, - se overskriften !

Dagens fangster:
02maj2023

Folk på stationen:

Anne Ramskov Hermanns og Vagn Lind.