Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (285)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Sæsonstart 2023

onsdag 1. marts 2023
Tågen drillede, men alligevel blev sæsonen skudt i gang med lidt fugle i nettene
af Hans Lind

Så kom dagen, hvor vi kunne starte den standardiserede ringmærkning op ved Gedser Fuglestation. Der var ikke så meget forår i luften her på kalenderens første forårsdag: Næsten helt stille, let frost og lave tågebanker. Henad solopgangstid tog tågen til i styrke, nogle af nettene var frosne og svære at åbne, og sigtbarheden var nede på under 100 meter.2023 03 01 tage over stationshaven

Sådan så der ud det meste af formiddagen - det lagde en dæmper på fuglene.

2023 03 01 vanddraber095135
Inden tågen lukkede sig over haven, kunne man høre et par gulspurve, Yellowhammer, tælle til syv med deres sang, og en tyrkerdue, Collared Dove, lod sig høre, men ellers var der ikke så meget liv i haven.
Dog var der et par solsorte, Blackbird, en blåmejse, Blue Tit og en rødhals, Robin, på første runde. Lidt senere kunne man glæde sig over en fin kvækerfinke, Brambling, og et par aflæsninger af blåmejse og rødhals.

 2023 03 01 solsort hanIMG 6241

Den første fugl i sæsonen blev denne fine solsort, en udfarvet han

2023 03 01 kvaekerfinke IMG 6246

På lukkerunden gav det endnu en kvækerfinke samt en musvit, Great Tit.

 2023 03 01 dagsrapport

 2023 03 01 Havgus over Gedser Odde

 Til sidst kom havgusen væltende ind over land!

På stationen: Hans Lind