Gedser Fuglestation Blog
Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
Svensk gråsisken
Der var en del siskner i luften, men de fleste fløj højt og kom ikke ned, men 38 fandt dog vej til nettene så stadig en ganske god dag.
På en runde var der et net hvor der ca hang 20 gråsiskner i og da jeg skulle mærke dem havde en allerede ring, så tænkte at det måske var en fra runden før, men da jeg kiggede startede den ikke med 9DN som den serie jeg bruger til sisknerne nu men istedet startede den med DK, og der vidste jeg at det var en svensk da jeg tidligere i år har haft fanget en svenskmærket blåmejse der startede med det samme. Nummeret på denne var dog meget langt fra det som blåmejsen havde så den behøver ikke at være fra samme sted, men jeg må vente og se når Sverige svarer.
Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:
Solsort/Blackbird 0/2
Grønsisken/Siskin 14/0
Gråsisken/Redpoll 4/0
Nordlig gråsisken/Common redpoll 17/1
Lille gråsisken/Leser redpoll 3/0
Total 38/3
Trækket på Odden: I dag har vejret virket noget mere mildt, hvilket har været tiltrægt efter mange kolde grå dage, og vi så endda en smule blå himmel. Temperaturen var stadig kun omkring de 3 grader, men vinden var drejet og kom fra nord med 2,6-5,1 meter i sekundet, hvilket gjorde at vi kunne stå i læ lags muren, i stedet for at skulle gemme os inde under halvtaget.
Der var Bramgæs (Branta leucopsis) på roemarken bag os, her ses de ude og vende og havet, før de fløj tilbage til roerne. Foto: Kristina Winther Pedersen
Selve trækket var ganske stille i dag. Vi observerede 887 fugle der træk, fordelt over 17 arter, dog udgjorde 300 fugle af disse Hjejler (Pluvialis apricaria). Udover Hjejlerne, var de mest talrige arter Toppet Skallesluger (Mergus serrator), Sortand (Melanitta nigra) og Rødstrubet Lom (Gavia stellata). To Musvåger (Buteo buteo) træk ud kort efter hinanden.
To Store Skallesluger (Mergus merganser), hanner, kom forbi. Foto: Kristina Winther Pedersen.
Tre Havlitter (Clangula hyemalis), to hanner til venstre med deres lange "haler", og en hun til højre. Foto: Kristina Winther Pedersen
Havørn (Haliaeetus albicilla) fouragerende lagt ude over havet, hvorved det vrimlede op med Sortænder (Melanitta nigra) der havde ligget uforstryrret. Havørnen havde et bytte i sine kløer, som vi kunne observere at den åd af mens den fløj videre mellem alle Sortænderne, måske på udkig efter næste bytte. Foto: Kristina Winther Pedersen.
Fouragerende Stillits (Carduelis carduelis) på Odden. Foto: Kristina WInther Pedersen.
Se alle dagens tal fra Gedser Odde i DOFbasen her.
Folk på stationen: Kristina Winther Pedersen, Henrik Jørgensen og Ole Friis Larsen.