Jeg vil starte dagens blog i går, hvor vi i døgnets næstsidste time fangede efterårets anden Perleugle, og denne gang var jeg den heldige, der fik lov til at ringmærke.

Nattens Perleugle.
Det ene øje så ud til at have en defekt, da pupillen ikke trak sig sammen i det oplyste laboratorium. Der var ikke andet at se på øjet, så det er svært at sige, om det er noget medfødt eller skyldes en gammel skade. Uglen virkede, som om den kunne se med øjet, og den var også i fin form og klarer åbenbart udmærket at jage.
Foto: Susanne Primdahl

Det er ikke helt ligetil at aldersbestemme en Perleugle, når man ikke har rutine i det, men på grundlag af fotos af vingen og hjælp fra https://ringersdigiguide.ottenby.se/ har vi bestemt den til at være en 3k+ fugl - altså en fugl i sit 3. kalenderår eller ældre. Uglen fælder ikke alle fjer en gang om året, som det er tilfældet med mange småfugle, og det betyder, at der her kan ses tre forskellige generationer af svingfjer (ses som tre forskellige farvenuancer).
Foto: Susanne Primdahl

Det er selvfølgelig Perleuglen, der er referencen til overskriftens "perler", men hvor kommer flyvemusen så ind i billedet?
Det skete på første netrunde i morges, da jeg skulle tjekke nettet, der står lidt indelukket i det, vi kalder æblehaven. Når man nærmer sig, kan man til at starte med kun se den ene ende af nettet, og det bevægede sig, som om der var en utålmodig Solsort, der forsøgte at komme ud ved egen hjælp
Men der var ingen fugl i nettet - der hang kun resterne af en mus i den næstøverste netlomme, så den må jo nærmest være kommet flyvende for at lande der.

Lidt studier efterfølgende tyder på, at der nok er tale om resterne af en Halsbåndmus, men det er lidt usikkert at artsbestemme ud fra den smule, der var efterladt.
Vi forestiller os, at det kan være en Tårnfalk, der er kommet flyvende med resterne af et bytte, og er fløjet i nettet. Da jeg nærmede mig, er den så sluppet ud af nettet, og har givet køb den sidste rest af sit måltid.
Foto: Susanne Primdahl

Ellers har dagen været præget af drosler, men en tæt tåge, der mere eller mindre har ligget her hele dagen, har betydet, at vi ikke har haft det store antal fugle igennem hænderne.
Lukkerunden blev afsluttet med to Solsorte ved siden af hinanden i det ene hejsenet. De var begge fuldvoksne i en nydelig fjerdragt, som endnu ikke var slidt efter den komplette fældning, de gennemgår efter yngleperioden.

Den ene Solsort i nettet på lukkerunden var denne 2k+ han, som var den første af de to, der blev sluppet fri efter at have fået ring på.
Foto: Susanne Primdahl

Derefter blev den anden Solsort, en 2k+ hun, sluppet, og hun kaldte energisk, som om hun råbte til hannen: "Vent lige lidt på mig - jeg er på vej".
Foto: Susanne Primdahl

Dagens ringmærkninger (RI) og aflæsninger (RC):

Trækket på odden: I dag er det en uge siden jeg ankom til Gedser fuglestation for at hjælpe til med træktællinger - og hvor har jeg lært og oplevet meget siden da. Jeg er blevet taget rigtig godt imod, og føler mig allerede hjemme på stationen, omgivet af dejlige mennesker. Jeg har været så heldig at være i oplæring hos Ole, med hjælp fra de andre erfarne fuglekiggere der kommer forbi Odden. Der er meget der skal læres, men det er rart at mærke, at jeg lærer mere og mere for hver dag der går.

I dag var så første dag jeg skulle ud, uden Oles opsyn. Det så sådan ud:

Det så ikke ud til at være en begivenhedsrig dag, da jeg knap nok kunne se havet gennem den tunge dis. Alligevel kom der lidt trækkende fugle forbi i løbet af dagen trods det udfordrende vejr, og vi nåede op på hele 66 Ederfugle/Common Eider (Somateria mollissima). Der kom også en Skeand/Northern Shoveler (Spatula clypeata) og en Dobbeltbekassin/Common Snipe (Gallinago gallinago), hvilke begge er meget karakteristiske fugle, og første gang jeg så dem på odden. Jeg ser noget nyt hver dag.

Jeg fik selskab af Mads, hvilket var dejligt på sådan en stille dag. Så der var tid til gode snakke og tiden gik hurtigt, trods de få fugle der kom forbi. 

Folk på stationen: Anne Ramskov Hermanns, Kristina Winther Pedersen, Henrik Jørgensen og Susanne Primdahl.