Gedser Fuglestation Blog
Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
Et passende tempo
Ringmærkning,
Vejret var gråt i gråt i dag med en sigt på maksimalt 4 km. Vejret var nok relativt bedst for ringmærkningen, da småfugle ofte går til rast når sigten bliver for ringe til at foretage egentlige træk. For de to ringmærkere var der således fint med fugle de første par timer samtidigt med, at der var tid til at vi kunne kikke godt på de enkelte fugle og tage mål m.m.
Solsorten var dagens næst talrigste fugle for ringmærkerne hvilket er lidt bemærkeslesværdigt, da der aldrig ses en Solsort på direkte træk. Arten formår således at trække ubemærket i nattens muld og mørke. Herved adskiller den sig noget fra andre drosler, som kan ses på såvel træk som ringmærkes ved stationen.
Træktællinger
Da observatøren holdt fri måtte andre træde til. Det blev en dag uden det helt store at bemærke, da vi var ramt af dårligt sigtbarhed.
Det var primært Ederfugle vi så men efter en kortvarig opklaring så vi også trækkende Fjeldvåger og derefter stilstand og de sidste 1,5 time skete der næsten ingenting.
Vi håber på bedre sigt i morgen og flere fugle på træk.