Gedser Fuglestation Blog
Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
En sær svale
Morgenmærkningen gav den sædvanlige gode håndfuld Torn og Gærdesangere, samt en del acroer - Kær/Rørsanger - og et par sjove overraskelser. Vi fangede blandt andet endnu en Sivsanger, tre Nattergale og en Grå Fluesnapper, som jeg ringmærkede. Fangsten af fugle stilnede dog meget af efter klokken 9.
Sæsonens anden Grå Fluesnapper
Efter frokost besluttede jeg for at sætte net op ved dammen i håb om at fange svaler. Det gav en del fugle, blandt andet en Stillits - også ny mærkningsart for mig - Gul og Hvid Vipstjert, samt en del svaler. Blandt svalerne var mest Landsvaler, men også en Digesvale og en mærkelig svale, som hverken Joakim og jeg kunne bestemme. Den lignede en blanding mellem Land og Digesvaler, men vi var begge i tvivl, om de kunne hybridisere. Kendetegnene og målene på fuglen lå mellem de to arter, men den blev skrevet ind som Digesvale. Svaler var der mange af over haven, også efter vi lukkede nettene ned for dagen.
Mulig hybrid mellem Land og Digesvale?
Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:
Digesvale/Sand Martin 2/0
Landsvale/Barn Swallow 7/0
Gul Vipstjert/Yellow Wagtail 1/0
Hvid Vipstjert/White Wagtail 1/0
Jernspurv/Dunnock 1/0
Nattergal/Thrush Nightingale 3/0
Rødstjert/Redstart 2/1
Solsort/Blackbird 1/0
Sivsanger/Sedge Warbler 1/0
Kærsanger/Marsh Warbler 3/0
Rørsanger/Reed Warbler 4/0
Gulbug/Icterine Warbler 7/0
Gærdesanger/Lesser Whitethroat 19/1
Tornsanger/Whitethroat 14/4
Havesanger/Garden Warbler 8/1
Munk/Blackcap 2/0
Løvsanger/Willow Warbler 2/0
Grå Fluesnapper/Spotted Flycatcher 1/0
Stillits/Goldfinch 1/0
Total: 80/7
På stationen: Freya Mørup-Petersen, Joakim Dybbroe